Samsung Galaxy Note 8 lancering den 23. august

Samsung Galaxy Note 8 bliver lanceret den 23. august rygtes det nu - i god tid til at drille iPhone 8.

Samsung Galaxy Note 8 lancering den 23. august

Samsung har angiveligt planer om at lancere Galaxy Note 8 den 23. august og det kommer til at ske ved et stort event i New York. Det skriver websitet The Bell. Det passer meget godt med de rygter, der har været om den kommende Note 8, hvor flere kilder uafhængigt af hinanden har noteret, at Note 8 bliver lanceret i løbet af august og med salgsstart til september.

Se også: De bedste priser på de bedste Samsung mobiler

 

Derfor lanceres Galaxy Note 8 den 23. august

I dag bliver topmobilerne ofte sat til salg få dage efter lanceringen for at holde gang i hypen omkring produktet, så en lancering slutningen af august og salgsstart i starten af september lyder meget plausibelt. Tidligere forventede man, at Note 8 ville blive lanceret lidt senere på året, men to ting skulle angiveligt har skubbet lanceringen, så den kommer tidligere.

For det første selvfølgelig lanceringen af iPhone 8, der ventes at blive den største opdatering af iPhone i mange år. Den kommer til at løbe med al opmærksomheden, når den bliver præsenteret til september.

Derudover skule salget af Samsung Galaxy S8 og S8+ ikke gå helt som planlagt. På nuværende tidspunkt skulle salget være et par millioner under salget af S7 og S7 Edge i samme periode sidste år og derfor håber Samsung måske, at Note 8 kan samle noget af det tabte salg op ved at komme lidt tidligere ud på markedet.

Inden Note 7 blev kaldt tilbage fra hylderne på grund af batterier der blev overophedet og brød i brand, solgte den fantastisk godt og alene i Sydkorea blev der forudbestilt over 200.000 enheder, inden den kom på markedet.

Se også: Galaxy Note 7 på vej tilbage på markedet

Note 8 får dual kamera

Galaxy Note 8 ventes at få skærm på 6,3 tommer og et design i stil med det vi kender fra S8 og S8+.  Det forventes også, at Samsung endelig kommer med dual kamera med lanceringen af Note 8 og derudover kommer den naturligvis også med Samsung S-Pen.

Uanset, hvor Galaxy Note 8 bliver lanceret, så vil vi naturligvis være klar til at dække den store lancering her på mobil.nu.

Se også: Rygter om Galaxy Note 8