Prebooking og salgsstart for Samsung Note 8
Nu nærmer næste Samsung-lancering sig med hastige skridt, kun et par uger tilbage inden Galaxy Note 8 ser dagens lys. Og rygterne om de vigtige datoer er begyndt at svirre, uden dog at blive bekræftet af Samsung selv. Det eneste, de har bekræftet, er selvfølgelig Unpacked 2018 pressemødet.
Men rygter er også værd at lytte til, og der hører vi både om forhåndsbestilling og lanceringsdatoer, alt sammen planlagt, så Samsung kan stjæle så meget fokus fra iPhone 8 som muligt.
Se også: Priser på Samsung Galaxy Note
Prebooking af Galaxy Note 8 starter den 25. august
Så sent som i sidste uge lækkede et dokument, hvor der stod, at Samsung vil have en ”Screen Assure” promotion fra 25. august til 14. november. Dette er af mange blevet tolket sådan, at forhåndsbestillingerne begynder 25. august, hvilket er to dage efter præsentationseventet.
Se også: Test af Samsung Note 7
Salgstart for Note 8 15. september
Når det kommer til næste spændende dato, er det en sydkoreansk netværksleverandør, der står for afsløringerne. Ifølge leverandøren starter salget af Note 8 15. september. Det er altså en mulig salgsstart for i hvert fald det sydkoreanske marked. Resten af verden kommer nok til at få mulighed for at købe telefonen omkring samme tid.
Denne gang har Samsung ikke helt så travlt med at få Note-modellen på markedet, der har de nok lært noget efter sidste års Note 7-fiasko. Alligevel tyder meget på, at de meget gerne vil være ude med Note 8 før iPhone 8.
Se også: Tips og tricks til Samsung mobiler
Pris for Galaxy Note 8
Det eneste, vi så mangler at få at vide, er prisen. De fleste tror stadig på en pris omkring 1.000 dollars – i danske kroner vil det betyde en startpris på den triste side af 7.000 kroner. Set i forhold til Samsungs anden topmodel, S8, har de ret ens specifikationer, når det kommer til processor, antal RAM og hukommelse, men den er større, og har Samsung S Pen og dual kamera.
Se også: Rygter om Samsung Note 8