Samsung Galaxy Note 9 kan få 128 GB hukommelse i sin grundmodel

Samsung Galaxy Note 9 ser ud til at komme i to varianter, når det gælder hukommelse: 64 GB og 128 GB.

Samsung Galaxy Note 9 kan få 128 GB hukommelse i sin grundmodel

Noget tyder på, at Samsung måske helt går væk fra 64 GB som hukommelsesmængde, når det gælder deres flagskibe. Der er nemlig dukket en historie op, hvor en insider hos Samsungs kinesiske leverandører fortæller, at grundmodellen af den kommende Galaxy Note 9 får 128 GB hukommelse.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Note 

 

Rygter om Galaxy Note 9 lød på fire modeller

De fleste tidligere rygter, vi har hørt, har ellers sagt noget andet, nemlig, at Note 9 kommer i fire forskellige varianter – 6 GB ram og 64 GB hukommelse, 6 GB ram og 128 GB hukommelse, 8 GB ram og 256 GB hukommelse og 8 GB ram og 512 GB hukommelse.

Skal vi tro dette nyeste rygte, bliver den førstnævnte kombination altså ikke til noget. Hvad vi dog ikke kan vide er, om Samsung overhovedet har haft sådan en model med i planerne og først for nylig har droppet den, eller om de aldrig har haft en sådan model i tankerne.

64 GB dukkede op første gang for to år siden i forbindelse med den katastrofale Note 7-model. Siden er Samsung stille og roligt begyndt at lægge mere hukommelse ind i deres flagskibe, men beholdt en grundmodel med de 64 GB hukommelse.

Det gælder de seneste fire flagskibsserier – altså Note 7, S8, Note 8 og S9-serierne.

Se også: Test af Samsung Galaxy Note

 

128 GB og 256 GB realistisk

Stemmer dette rygte, om Samsung dropper 64 GB-varianten, bliver det formentlig sådan, at der i Vesten kommer varianter med 128 og 256 GB hukommelse. Det er sådan Samsung plejer at gøre – at lave to valgmuligheder til kunderne i Vesten.

Varianten med hele 512 GB hukommelse forventes stadig kun at blive lanceret i Kina og Sydkorea.

Vi får nok afsløret det hele 9. august, hvor der forventes, at Samsung præsenterer Note 9 ved en event i New York. Omkring to uger efter kan de derefter begynde at sende bestilte telefoner ud til kunderne. Specifikationsmæssigt regner vi med, at Galaxy Note 9 bliver meget lig Galaxy S9 Plus, blot med en større skærm, bedre dual kamera og forbedringer af Bixby.

Som sædvanligt bliver Note-modellerne formentlig også solgt med en S Pen, denne gang med Bluetooth-baseret fjernbetjening.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 9