Samsung Galaxy Note 9 klar til salg den 24. august
Der er nok mange, der venter på Galaxy Note 9 med spænding, også selvom vi allerede har hørt en rygter om den. Nu er der mere nyt på rygtefronten. Vi ved allerede, at den bliver annonceret 9. august i New York, men nu hører vi også fra sydkoreanske medier, hvornår den er klar til salg.
Samsung Galaxy Note 9 klar til salg den 24. august
Galaxy Note 9 skulle komme i handlen allerede to uger efter lanceringen, det vil sige den 24. august. I Sydkorea i hvert fald. Det skulle efter sigende være for at komme ud i god tid før ærkerivalen Apple og deres kommende 2018-modeller af iPhones, der skal komme i midten af september.
Tilsyneladende er Galaxy Note 9 også dukket op hos TENAA, der er de kinesiske kommunikationsmyndigheder. Her er den dukket op som en dual sim-model, hvilket vi forventede, og den understøtter TD-LTE, FD/TD-SCDMA/WCDMA/cdma2000/ CDMA 1X/GSM-netværk.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Note
Note 9 specifikationer også afsløret
Vi har også fået lidt nyt om specifikationerne, og hvis man skal tro de rygter, får telefonen en Super Amoled Infinity-skærm på 6,3 tommer med QHD+ opløsning. Der kommer to varianter, en med Exynos-chip og en med Snapdragon-chip.
Exynos-chippen er 9810 og vil sidde i den europæiske model, der også kommer i visse andre regioner. Snapdragon 845-modellen kommer blandt andet på det amerikanske marked. Chippene kommer sammen med 6 GB RAM og 128 GB hukommelse i grundmodellen.
Kameraopsætningen bliver den samme som på Galaxy S9 Plus, men med bedre egenskaber i dårligt lyd, siges det. Til at køre det hele skulle den få et batteri på 4.000 mAh og med i pakken følger også en S Pen. Designmæssigt siger de seneste rygter, at den stort set bliver identisk med sidste års Galaxy Note 8. Der kommer en lille kant over og under skærmen, men der bliver ikke tale om brede kanter. Skærmen får desuden en diskret bue og S Pennen kan opbevares i enheden.
Se også: Priser på Samsung Galaxy Note
Ingen info om en 5G-variant
Ind til videre er der ingen informationer om, hvorvidt Note 9 får 5G eller kommer i en version med 5G. Det forventes, at de første 5G-netværk bliver klar til kommerciel brug i slutningen af 2018 i blandt andet USA og Sydkorea og derfor er det nærliggende at tro, at Note 9, der bliver Samsungs absolutte topmodel, vil komme i en version med 5G.
Det bliver vi klogere på den 9. august, hvor telefonen bliver lanceret.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 9