Samsung Galaxy S10 kan blive lidt af en revolution

Når Samsung Galaxy S10 kommer til foråret 2019 kan den blive tale om noget af et syvmileskridt frem i den populære Galaxy S-serie.

Samsung Galaxy S10 kan blive lidt af en revolution

Er du til Android og måske især Samsung, er der godt yt, for Galaxy S10 ser ud til at kunne blive meget interessant og byde på masser af fede nyheder, når den nye topmodel kommer til marts eller april i 2019. Det siger i hvert fald rygter fra pålidelig kilde.

 

Galaxy S10 bliver får LPDDR5 og UFS 3.0 – bliver langt hurtigere

Det er den kendte Samsung-lækker, Ice Universe, der har sendt nyt ud på Twitter. Her hedder det sig, at Galaxy S10 både vil få flere RAM og mere hukommelse. Ifølge Ice Universe bliver Galaxy S10 den første Samsung-telefon med understøttelse af LPDDR5 RAM og UFS 3.0 lagring.

For mange er det nok bare volapyk, men det betyder, at telefonen bliver hurtigere og reagerer hurtigere end alle ældre Sasmung-telefoner. Samsung S9-serien har UFS 2.1 hukommelsesmoduler, og det er noget af det hurtigste, der er at få. UFS 3.0 moduler fordobler båndbredden, bruger mindre strøm og kan køre ved højere temperaturer.

Takket være opgraderede hukommelseschips kan der også komme forbedringer på videooptagelsesfronten med streaminghastigheden og spilydeevnen. Det er også nødvendigt, for ifølge hastighedstestene er Android-flagskibene på nuværende tidspunkt betydeligt langsommere end A11 Bionic-chippen, der sidder i de nyeste iPhones.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S

 

Fingeraftryksscanner i skærmen

Udover disse nyheder har Samsung også planer om at introducere fingeraftrykslæser indlagt i skærmen, en 3D-sensor a la Face ID og en skærm helt uden kanter i den kommende S10-telefon.

Andre rygter taler om, at Samsung kan være på ved med en ”sound on display”-højtaler. Den viste de frem ved SID-oknferencen i maj, og den benytter en særlig teknologi, der skaber lyden, når du ringer. Det betyder ikke, at S10 kun har den højtaler, der vil også være almindelige højtalere, men pointen er, at de ikke behøver at sidde på forsiden af telefonen, hvilket giver mulighed for smallere kanter om skærmen.

Se også: Priser på Samsung Galaxy S

 

 

Galaxy S10 først med 7 nanometer chips

Tilbage i februar fortalte Samsung, at de havde investeret 5,6 milliarder dollars i en ny fabrik, der skal konstruere 7 nanometer chips, hvilket igen vil give mere plads i telefonerne. Det er meningen, at de chips skal være klar i begyndelsen af 2019, hvor S10 formentlig også vil se dagens lys.

Der er dog endnu masser af vente(og rygte-)tid, for vi regner ikke med, at Samsung præsenterer S10 på denne side af nytår.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S10