Samsung Galaxy S22, + og Ultra: Se om du skal købe dem

Samsung Galaxy S22, S22 Plus og S22 Ultra er tre rigtig interessante telefoner til en hver type mobilbruger. Find den rigtige til dit behov her.

Samsung Galaxy S22, + og Ultra: Se om du skal købe dem

Samsung S22 serien med standardmodellen, + modellen og Ultra modellen er netop lanceret. De tre modeller henvender sig til forskellige typer brugere og kommer også til vidt forskellige priser.

Herunder kan du se en samlet oversigt til de tre modeller, så du kan blive klogere på, hvilken af dem du bør vælge. Vi lister naturligvis også priser på alle forskellige varianter.

Specifikationer, funktioner og priser

Skærm

S22 og Plus modellen minder meget om hinanden. Den største synlige forskel er skærmen, hvor +modellen har 6,6 tommer skærm mod 6,1 tommer på standardmodellen.

Begge har Dynamisk AMOLED 2x display med 120 H refresh rate og kan automatisk justere mellem 10-120 Hz. Til gaming kan skærmen komme på 240 Hz Touch Sampling Rate.

Lysstyrken er på hele 1.750 nits på Plus-modellen, hvilket er rekord højt. Det betyder, at man kan få ekstremt kraftigt lysstyrke i skærmen. Den almindelige version har 1.300 nits.

Begge skærme har teknik til at beskytte øjnene, blandt andet med Eye Comfort Shield og beskyttelse mod skærmens blå lys. Skærmen beskyttes med Corning Gorilla Glass+, der kommer eksklusivt til S22-serien.

Kamera

Når det gælder kamera, så er de to modellen hele ens. Det betyder 50 MP hovedkamera, et 12 MP ultra wide kamera og et 10 MP telefoto kamera. Af kamerateknikker finder vi OIS, Dual Pixel AF, blænde ned til F1.8 og 3 gange optisk zoom.

Frontkameraet er på 10 MP.

samsung s22 plus kamera

Ydeevne

Begge modeller kommer i versioner med 128 og 256 GB lagerplads og uanset, hvilken version man vælger, så får man 8 GB RAM.

Processoren er Exynos 2200 og brugerfladen er Samsungs One UI 4.1, der ligger hen over Android 12. Exynos 2200 bygger på 4NM arkitektur, der er 25-30 procent mere kraftfuld og energibesparende end den foregående version. Der er altså lagt i kakkelovnen til, at begge modeller har uhyre hurtige brugerflader.

 

Sponseret budskab
Forudbestil Samsung Galaxy S22 (priser fra 5.599,-) hos CBB
Du får 1.000,- for din gamle mobil + Headset til en værdi af 1.699,- med på købet

Se tilbuddene hos CBB

 

Batteri og opladning

Rent spec-mæssigt imponerer S22 ikke med batteri på 3.700 mAh. S22+ har 4.500 mAh batteri. Dog er Exynos 2200 ikke så energislugende, så batteritiden skal nok leve op til folks forventninger.

Vi regner med cirka 1,5 dags brug af mobilen, inden en opladning er nødvendigt.

Man kan lade S22 op med 25W og Plus modellen kan lades op med 45W.

Design og funktioner

Designmæssigt er der ikke det store ved begge modeller rent visuelt. De er IP68 certificeret og kan klare 1,5 meter dybt vand i 30 minutter.

Begge modeller kommer med 5G og WiFi 6 – S22+ har dog WiFi6e, der er en lidt bedre variant af WiFi 6.

Pris og salg

Begge de nye modeller kommer i to varianter. Herunder kan du se priserne på alle.

S22:

  • 128 GB: 6.699 kroner
  • 256 GB: 7.099 kroner

S22 Plus:

  • 128 GB: 8.299 kroner
  • 256GB: 8.699 kroner

Find de stærkeste priser og tilbud på Samsung Galaxy S22

Samsung Galaxy S22 Ultra

Ultra varianten løber formentlig med det meste af opmærksomheden i starten, da den har det fedeste spec-blikfang.

Den har skærm på 6,8 tommer med automatisk refresh rate på 1-120 Hz. Ultra modellen har også lystyrke på 1.750 nits.

Den har også et lidt mere liret kamera med fire optikker på bagsiden. Et på 108 MP, et 12 MP ultra wide, et 10 MP telefoto med 3 gange optisk zoom og et 10 MP telefoto med 10 gange optisk zoom.

Der er også det, som Samsung kalder for 100 x Space Zoom, der kombinerer 10 gange optisk zoom med 100 gange digital zoom.

Frontkameraet er på 40 MP. For nogle brugere vil den største nyhed være S Pen, der kommer kun til S22 Ultra. Med den kan du bruge telefonen på samme måde som Note-telefonerne.

samsung s22 ultra bagside

Batteriet er på 5.000 mAh og man kan lade med 45W. Trådløst kan man lade med 15W. Af andre teknikker kan nævnes WiFi 6E, Bluetooth 5.2 og 5G. S22 Ultra er også vandtæt og kan klare 30 minutter i 1,5 meter dybt vand.

Modellen kommer i fire varianter: 128 GB, 256 GB, 512 GB og 1 TB.

Pris på Samsung S22 Ultra:

  • 128GB: 9.899 kroner
  • 256GB: 10.699 kroner
  • 512GB: 11.499 kroner
  • 1 TB: 12.799 kroner

Se også: Find de laveste priser på Samsung S22 Ultra

Hvis du forudbestiller en telefon fra Galaxy S22-serien senest den 24. februar, får du et par sorte Galaxy Buds Pro (vejl. pris 1.699 kroner) med i prisen. Hvis du også giver din gamle mobil i bytte, får du 1.000 kroner ekstra for den. Forudbestil Samsung S22.

Se også: Nyheder om Samsung