Samsung Galaxy S22 sælger ikke som ventet – foldbare går også ned
Da Samsung Galaxy S22-serien kom på markedet, var forventningen, at serien skulle styrke Samsungs position som verdens største producent af smartphones.
Salget er desværre for Samsung ikke nået op til forventningerne.
Se også: Test af Samsung Galaxy S22
Samsungs bedstsælgende mobil er A12
Ifølge sydkoreanske medier har Samsung øget telefonernes ASP (Average Sales Price) med omkring to procent, mens Apple gik syv procent op.
Lokale medier og analytikere påpeger, at Samsung måske må sige farvel til sit image som producent af topmodeller, da den bedstsælgende model fra Samsung blev den billige Galaxy A12. Det er en mobil til omkring 1.600 kroner – formentlig er den endnu billigere andre steder i verden.
Også salget af foldbare enheder fejlede i at nå målet i USA. Tendensen forventes at vare hele juleperioden.
Se også: Priser på Samsung Galaxy S22
Manglende interesse for Samsungs flagskibe
Det ser ikke ud til, at Galaxy S22 når målet på 30 millioner solgte enheder, inden Galaxy S23-serien kommer på markedet. Selv med et øget salg af Galaxy Z Flip og Galaxy Z Fold-enhederne, går den manglende interesse i de klassiske flagskibe udover Samsungs generelle resultat.
Lokale medier fremhæver, at omsætningen faldt med fire procent, og andelen af solgte smartphones steg en smule – 0,2 procent.
Galaxy Z Flip 4 klarer sig heller ikke så godt på den internationale scene, især ikke i Nordamerika. DSCC fortæller, at den nyeste model i serien klarer sig dårligere end forgængeren, Galaxy Z Flip 3, samt at udbudsandelen ikke er nået over ti procent i Canada, USA samt Japan og Kina.
Se også: Nyheder om Samsung