Samsung Galaxy S22 Ultra dummy på hands-on billeder
Vi har allerede set computerbilleder af den kommende Samsung-serie Galaxy S22, hvor S22 Ultra har et spændende design på bagsiden og rygter om plads til en S Pen. Nu er xleaks7 og CoverPigtou gået sammen om at give os et første blik på en dummy af Galaxy S22 Ultra på rigtige fotos samt en kort hands-on-video.
S22 Ultra kan ende som erstatning for Note 22 Ultra
Den generelle form på enheden lader til at være ret lig sidste års Galaxy Note 20 Ultra, hvilket lægger ekstra brænde til rygtet om, at modellen i stedet kan ende som en Note 22 Ultra.
Der florerer rygter om, at Samsung vil droppe den roste og i nogle mobilkredse elskede Note-serien. Samsung afviste i slutningen af 2020, at de ville droppe Note-serien og antydede, at der ville komme en ny model i serien har i 2021. Den model har vi dog endnu til gode at se, hvilket har givet ny næring til at tro, at serien rent faktisk synger på sidste vers.
Samtidig er der kommet S-Pen understøttelse til Z Fold 3, hvilket heller ikke er godt nyt for fans af Note-serien.
Se også: Billig Samsung Galaxy S21
Fire kameraer på bagsiden
Baseret på renders fra OnLeaks kommer S22 Ultra til at få en dual-buet skærm på 6,8 tommer. Kameraet siges at have en distinkt P-form på bagsiden af kameraet med op til fire sensorer.
Det nye rygte nævner også, at det stemmer, at telefonen får plads til S Pen, men dummien har ikke en sådan plads. Volumen og on/off-knappe sidder på højre side.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S22