Samsung Galaxy S5 test – Når en topmodel ikke når i mål

Samsung Galaxy S5 test: Der er bestemt ikke tale om nogen revolution, men der er alligevel gode grunde til at overveje et køb af den, når den rammer butikkerne den 11. april. Der er bestemt også grunde til at lade være.

Samsung Galaxy S5 test – Når en topmodel ikke når i mål

Samsung Galaxy S5 – Skærm

Skærmen er på 5,1 tommer og skarp med fuld HD og Super OLED. Den ser virkelig flot ud og er fremragende at læse på, se billeder og film på samt at spille spil på.

Skærmeksperter har allerede været ude og sige, at der er tale om den bedste skærm i en mobil nogensinde. Personligt kan jeg ikke se den store forskel på den og for eksempel den nye HTC One, men skærmen i den mobil er også rigtig god.

Skærmen på Galaxy S5 reagerer hurtig og virker meget præcis. Farverne er virkelig flotte, ja nærmest sprøde. Betragtningsvinklen er rigtig god, så man kan se, hvad der foregår på den selv når mobilen er meget vinklet.

Faktisk står skærmen lige skarp og tydelig uanset, hvilken vinkel man ser den fra. Det er så ikke altid, det er en fordel, hvis man ønsker andre ikke må kunne se med.

galaxy-s5-teaser galaxy-s5-film

 

Samsung Galaxy S5 – Brugerflade

TouchWiz, Samsungs egen brugerflade, de trækker hen over Android, kritiseres ofte for at være for meget af det gode, specielt de hidsige farver er blevet kritiseret meget.

Men nu har Samsung skruet ned for farveladen og er faktisk klar med en brugerflade, som er pæn og rar at bevæge sig rundt i. Det er i hvert fald, hvad jeg kan læse i forskellige internationale medier, der har bragt test af telefonen.

Jeg har ærlig talt svært ved at se den store forandring. Der er stadig masser af lidt for overdreven farvelade i menuerne og Samsung ikke holdt igen med egne programmer, hvor af de fleste virker lettere overflødige.

Visuelt er der sket lidt ændringer med for eksempel ikonerne i hurtigindstillinger, som man får frem ved at trække to fingre ned øverst fra skærmen. Ikonerne er blevet runde. Det samme er sket med Indstillinger og lige netop det synes jeg er blevet ganske vellykket. Det virker indbydende og dejligt luftigt. Men der mangler noget gennemtænkthed i telefonen.

App-menuen skiller sig nemlig markant ud fra Indstillinger-menuen og brugerfladen virker ærligt talt ikke særlig homogen – noget man godt kan forvente af en så dyr topmodel.

Herunder kan du se layout for Indstillinger-menuen og på billedet lige under kan du se layoutet for App-menuen.

galaxy-s5-menu galaxy-s5-menu2

‘Mit tidsskrift’ ligner et modtræk til HTC BlinkFeed og er mulighed for at samle indhold, der passer til ens interesser. Det er den populære Flipboard, der står bag appen og den virker sådan set meget fint. Jeg synes dog ikke, at den burde have været med som standard-app, da mange formentlig ikke gider have den liggende på startskærmen. Den ligger i øvrigt helt til venstre på startskærmene lige som Blinkfeed på HTC One.

galaxy-s5-mit-magasin

Smart Switch er en rigtig let måde at flytte indholdet fra ens gamle mobil og over på den nye Galaxy S5. Det er helt sikkert Samsungs måde at invitere brugere til at skifte let fra specielt iPhone, men selvfølgelig også fra andre Androids og Windows Phones.

Man kan stort set flytte alt fra ens iCloud-konto over på Galaxy S5. Man kan importere kontakter, kalender, apps, noter, alarmer, opkaldsoversigt, billeder og andre sager fra iColud. Det kan lyde som en banal ting, men det er faktisk ret vildt, at man så forholdsvist let kan flytte så meget over på Galaxy S5. Det er godt lavet!

Temaet følges op

Emnet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen fortsatte historien. 2/4/2014 fik historien nyt liv med en ny vinkling på emnet Her er telefonerne, Samsung og Apple kæmper for at stoppe salget af hos hinanden – Forstættelsen om temaet kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..