Samsung Galaxy S8 Active på Netflix
De seneste generationer af Samsungs Galaxy S-modeller er kommet i en Active-version. Og det lader også til at blive tilfældet med den nyeste af slagsen, Galaxy S8.
Se også: Den billigste Samsung S8+
Galaxy S8 Active lækket hos Netflix
Den er nemlig blevet lækket et sted, vi nok aldrig havde forestillet os – nemlig på Netflix. Også i en user agent string er telefonen blevet spottet med samme modelnummer – SM-G892A. Netflix har simpelthen vist os eksistensen af en Galaxy S8 Active, samtidig med, at de fortæller os, at den kan prale med HDR-streaming.
Det blev spottet på streamingtjenestens hjemmeside af en velkendt tipper, Roland Quandt, men lækken er siden blevet fjernet fra Netflix’ hjemmeside. Som nævnt er der også dukket en telefon op i en user agent string med samme modelnummer. Det betyder, at den formentlig får Android 7.0 Nougat, men meget mere end det ved vi ikke.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S8
Bliver S8 Active vandtæt?
Skal vi se lidt tilbage på de andre Active-modeller, kan vi nok forvente noget nær et militaristisk look, mens resten af telefonen vil minde meget om Galaxy S8. Til gengæld bliver det sjovt at se, hvordan Samsung har klaret det med vandtætheden denne gang. Sidste års Active-model, S7 Active, dumpede nemlig i vandtæthed, da den blev testet af den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Report. Det kunne derimod de almindelige S7-modeller ikke.
Consumer Report havde derfor svært ved at anbefale S7 Active, da den ikke engang levede op til Samsungs egne krav til vandtæthed.
Takket være Netflix ved vi altså, at S8 Active eksisterer, samt at den understøtter HDR, men resten må vi vente og se til lanceringen.
Se også: Nyheder om Samsung