Samsung Galaxy S8 i bordeaux rød
Rød lader til at være det nye sort, eller også er alle bare i julestemning, for der vælter røde telefoner ud på markedet lige nu. Først kom OnePlus med Lava Red OnePlus 5T, og nu vil Samsung gerne have os til at købe en Samsung Galaxy S8 i Burgendy Red – altså bordeaux rød.
Først ude i Sydkorea
Denne nye Samsung-telefon fik lov at blive præsenteret på deres officielle blog. Der stod også, at det første marked til at få denne nye variant, er hjemlandet Sydkorea. Derefter kommer den til en række markeder, som Samsung dog endnu ikke har afsløret.
Lad os håbe listen er lang.
Se også: Den billigste Samsung Galaxy S8
Kan blive en særlig operatørmobil
Det kan dog blive sådan, at den bordeauxrøde variant bliver eksklusiv for visse operatører. Det tror vi, fordi Samsung meddelte, at det bliver op til operatører at annoncere pris og andre detaljer, når de får den på lager. Det kan også variere fra region til region, om telefonen er låst til en operatør eller fås uden sim-kort og låsning.
Siden kan det meget vel blive sådan, at også Galaxy S8+ og Note 8 får samme farve-variant.
Se også: Nyheder om Samsung