Ingen Samsung Galaxy S8-eksplosioner indtil videre

Note 7 begyndte at selvantænde efter cirka 50 dage på markedet - Så lang tid har S8 nu været på markedet og det uden røg til følge.

Ingen Samsung Galaxy S8-eksplosioner indtil videre

Efter lanceringen af Galaxy S8 må folkene hos Samsung har haft øjnene klistret til teknik-nyhederne for at se, om der skulle dukker historier op om eksploderende telefoner. Nu har S8-modellerne snart været ude i to måneder, og indtil videre er ingen af dem eksploderet eller har haft andre problemer med batterierne.

Det er jo et godt tegn efter Samsungs tidligere katastrofe med den selvantændende Note 7-model.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S8

50 dage vigtig milepæl

De 50 dage, der er gået siden lanceringen, kan måske lyde som en underlig milepæl. Men ser vi tilbage på Note 7, begyndte det hele fantastisk. Fremragende anmeldelser væltede ind, og køberne var glade og tilfredse. Men spoler vi de små to måneder frem, var historien en ganske anden. Der begyndte historierne om eksploderende og selvantændende Note 7-telefoner at dukke op i flæng.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S8

 

Et batteri til forskel

Nu er det Samsungs intention, at vi skal glemme alt om det og kun se, hvor gode telefoner de kan lave. Så det er jo ret vigtigt, at det samme ikke sker en gang til. En af de ting, de har gjort i S8 for at sikre dette, er at sætte et noget mindre batteri i. Note 7 havde et batteri på 3500 mAh, hvor S8 må nøjes med 3000 mAh.

S8+-modellen har dog stadig et batteri på 3.500 mAh. De har naturligvis også gjort andre ting end bare ændre batteristørrelsen. De har ændret på hele produktionen for at sikre sig, at noget lignende aldrig kommer til at ske igen. Blandt andet har de nu en sikkerhedsproces med otte trin samt nye test, som telefonener skal gennemgå.

Endelig er der oprettet en gruppe af eksterne eksperter, der skal rådgive vedrørende batterierne. Når der nu ikke lader til at opstå katastrofale problemer med Galaxy S8, er der samtidig blevet åbnet op for bredere salg af telefonen mange steder.

Se også: Nyheder om Samsung