Billede viser Samsung Galaxy S8 i guldudgave

Samsung Galaxy S8 ser ud til også at komme i en guldfarvet udgave og ikke kun sort og sølv. Det afslører nyt billede her 14 dage før lanceringen.

Billede viser Samsung Galaxy S8 i guldudgave

Der er nok ikke meget, der kan komme bag på os, når det gælder Samsung Galaxy S8s udseende ved den endelige afsløring.

Vi har snart set så mange billeder af den kommende model, at det næsten er som om, den allerede er kommet på markedet. Det samme gælder faktisk specifikationerne.

Se også: Priser på Samsung Galaxy A3

Galaxy S8 kommer i guld

Hidtil har de fleste lækkede billeder dog vist en model i enten sort eller sølv, så her kan være lidt overraskende momenter tilbage. Og dog, for nu har Android Central fundet flere billeder på mystiske Twitter-steder, og de afslører at Galaxy S8 også kommer i en guldversion.

Det kunne dog være fedt at se bagsiden på telefonen i guld, for det kan være lidt svært at se farven ordentligt på forsiden, da skærmen næsten dækker det hele.

Se også: Rygter om Galaxy S8

Alt stort set afsløret om S8

Som sagt er alt andet stort set lækket ud, så der er ikke mange andre nyheder, disse nye billeder kan afsløre. Det gør dog heller ikke så meget, for allerede om cirka to uger kommer den endelige og længe ventede præsentation af Samsungs nye flagskib, og så ved vi jo pludselig det hele.

Lanceringen af Galaxy S8 sker den 29. marts.

Se også: Nyheder om Galaxy S8