Samsung: Det får konsekvenser, hvis partnere lækker informationer om Galaxy S8
En mail er for nyligt sendt rundt til Samsungs ledere og medarbejdere, hvor der står, at man beder folk være ekstra opmærksomme og forsigtige med at give informationer ud om selskabet, der potentielt kan blive lækket.
Se også: Rygter om Galaxy S8
Samsung truer: Læk kan få konsekvenser
Samsung truer ligefrem med, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis samarbejdspartnere lækker informationer, der kan truer selskabet finansielt.
Truslen går blandt andet på, at Samsung kan bryde samarbejdsaftaler, hvis man finder læk, der fører tilbage til en samarbejdspartner.
Efter de mange problemer, der har været med Note 7, så har man altså valgt at stramme lidt op.
Nogle mener, at det måske kan have noget at gøre med, at der snart vil blive skiftet ud på Samsung Groups formands-poster. Lee Kun-hee, som er den siddende formand, forventes at give posten videre til sin søn.
Se også: Bedste tilbud på Samsung mobiler
Se også: Samsung mobiler uden abonnement – sammenlign pris og rabat
Ekstra varsomme omkring Galaxy S8
Samsung er ekstra varsomme hvad angår rygter og leaks omkring den kommende Galaxy S8. Samsung har mange partnerskaber med leverandører rundt omkring og i den forbindelse har de sendt beskeder rundt, hvor de beder deres partnere om ikke at nævne et ord om Galaxy S8.
Samsung arbejder på fuld tryk for at få den kommende Galaxy S8 telefon til at slette folks hukommelse og glemme Note 7 – Galaxy S8 forventes at blive præsenteret til februar næste år.
Se også: Test af Samsungs nyeste mobiler
Alt var afsløret om Note 7
Vi er selvfølgelig altid med på rygtebørsen og skriver flittigt om det her på siden. Når det så er sagt, så kunne det være rart med en flagskibsmodel, hvor alle specifikationerne ikke er afsløret på forhånd.
Da Note 7 blev lanceret, holdt stort set alle rygter vand og repræsentater, vi talte med fra Samsung i forbindelse med lanceringen af Note 7, var nærmest chokerede over, hvordan stort set alt var lækket til pressen inden lanceringen.
Se også: Nyheder om Samsung