Lækkede billeder og specifikationer på Samsung Galaxy S8 Lite

Samsung Galaxy S8 lite skulle være på trapperne - billeder af telefonen er lækket og det samme er en række specifikationer. Se forventet pris på S8 lite.

Lækkede billeder og specifikationer på Samsung Galaxy S8 Lite

De nyeste telefoner i Samsung S-serie er jo S9 og S9+. Men det lader til, at Samsung også lige vil presse en S8-model mere ud på markedet, Galaxy S8 Lite.

 

Samsung Galaxy S8 lite – mellemklasse mobil

Som navnet indikerer er det endnu en telefon i den billigere mellemsektion, hvor Samsung allerede har modeller som A8 og A8+. Den kommer til at have samme cover som S8, og vi har nu fået de første lækkede billeder af telefonen.

Ifølge rygterne om telefonen får den Snapdragon 660-porcessor med 4 GB RAM og 64 GB hukommelse. Snapdragon 660 processoren er ikke den mest kraftfulde, men den er faktisk ganske glimrende og stort set på niveau med Snapdragon 820, så Galaxy S8 lite burde være en ganske kvik mobil.

Der er mulighed for at udvide hukommelse med et micro-SD-kort og telefonen har et batteri på 3.000 mAh.

Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy S8

 

S8 lite med 18:9 skærm

Skærmen siges at være på 5,8 tommer med en opløsning på 1080 x 2220 pixel, hvilket er det samme som S8. Vi skal nok ikke forvente, at der sidder en Super AMOLED-skærm i S8 lite, men opløsningen slår i hvert fald fast, at der bliver tale om en skærm med 18:9 format.

Det bliver interessant at se, om Samsung sætter et dual kamera i telefonen også.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S8

 

Lancering ventes at blive den 21. maj – her er forventet pris

Den skulle efter sigende blive lanceret i Kina 21. maj, men vi ved endnu ikke, om den også bliver lanceret uden for Kina. Farvene bliver Burgundy Red og sort, siger rygterne. Prisen er ikke oplyst endnu, men skal det give mening at sende en S8 lite ud på markedet i dag og ikke S9 lite, så skal S8 lite have en pris, der er et godt stykke under prisen for Galaxy S8 i dag.

S8 har i dag en pris fra cirka 4.250 kroner og skal S8 lite også kunne konkurrere med konkurrerende modeller som Huawei P20 lite, så skal den faktisk ned på en pris omkring de 2.000 kroner. Samsung har ikke oplyst noget om telefonen, så vi må væbne os lidt med tålmodighed, inden alle detaljer kommer på plads.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S8 lite