Samsung: Galaxy S8 slår salgstallene for S7

Samsungs direktør, DJ Koh, maner alle rygter til jorden om svigtende salg af S8 og siger, deres nyeste topmobil sælger bedre end storsælgeren fra sidste år Galaxy S7.

Samsung: Galaxy S8 slår salgstallene for S7

Samsung har vist virkelig ramt hovedet på sømmet med deres S8-serie, der har solgt rigtig godt.

Bare den første måned, telefonerne var ude, solgte de fem millioner enheder. Derefter har vi dog hørt rygter om, at salget faldt, og at salget af S8-telefonerne ikke kunne måle sig med salget af S7-modellerne. Nu ser det dog ud til, at de rygter var falske, i følge Samsung selv.

Se også: Billigste pris på Galaxy S8

Samsungs DJ Koh: Galaxy S8 overgår S7

Denne gang kommer nyhederne direkte fra, hvad vi må regne med, er en pålidelig kilde, nemlig direktør for Samsung, DJ Koh.

Han fortalte ved en pressekonference i Taipei forleden, at salget af Galaxy S8-modellerne er 15 procent højere end salget af S7-modellerne i samme periode. Han gav os dog ikke nogen specifikke tal, så vi ved ikke, hvor mange enheder der er solgt. Derimod slog han fast, at Samsung forventer, at S8-modellerne også kommer til at sælge godt fremover.

Det må vel siges at være det tætteste, man kan komme på sandheden, Galaxy S8 og S8+ er mere populære end forgængerne S7 og S7 Edge. Ikke overraskende måske, da S8-modellerne har en hel del nyheder i bagagen.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S8

 

Populær Galaxy S7

Galaxy S7 og S7 Edge rundede tidligere i år 55 millioner solgte enheder og den de to telefoner er faldet en del i pris siden lanceringen sidste år og i dag giver ekstremt meget value for money, så skal den populære og roste serie nok runde 60-65 millioner solgte enheder i alt.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7