Samsung Galaxy S9+ i ny farve – med op til 656 GB hukommelse
Samsung Galaxy S9+ kommer nu i en ny farve, nemlig Titanium Gray og denne version er også den første fra Samsung i Norden med 256 GB intern hukommelses – prisen får til gengæld også et spring op.
I marts lancerede Samsung deres nye S9-serie med S9 og S9+. De kom i farverne Lilac Purple, Midnight Black og Coral Blue – lilla, sort og blå – men nu trækker Samsung så en ny farve op af hatten, nemlig Titanium Gray, en metallisk grå farve.
Dermed kommer S9-telefonerne nu i fire forskellige farver. Der er dog mere end blot farven til forskel.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S9+
Galaxy S9+ med 256 GB hukommelse + plads til 400 GB microSD kort
Nyheden betyder nemlig ikke bare, at brugerne nu får et nyt farvealternativ, Titanium Gray-telefonen bliver også den første på det nordiske marked fra Samsung med 256 GB intern hukommelse. Hidtil har 128 GB været den største hukommelse i en Samsung-mobil i Norden og altså også i Dammark.
Telefonen understøtter også hukommelsekort på op til 400 GB, så man kan altså løbe rundt med 656 GB hukommelse i lommen.
“Galaxy S9+ i Titanium Gray er for de brugere, som vil have alt – både når det kommer til ydeevne og lagringsmuligheder. Farven er desuden unik og med en intern lagringsplads på 256 GB, så kan dem, som vil have det bedste, ligeledes signalere det til omgivelserne”, siger Jimmy Voss, Head of Sales for IM-produkter for Samsung i Danmark.
Se også: Find den billigste Samsung Galaxy S9+
Pris for Samsung Galaxy S9+ Titanium Gray med 256 GB
Den nye model af Galaxy S9+ i Titanium Gray med 256 GB intern lagringsplads kommer til at være tilgængelig i butikkerne fra og med den 7. maj med en vejledende pris på 8.299 kroner. Det er en prisstigning på cirka 800 kroner sammenlignet med den første + udgaven fra serien, der havde en vejledende pris på 7.499 kroner.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S9+