Samsung Galaxy S9 Plus med Android 9.0 Pie spottet

Samsung Galaxy S9 med Android 9.0 Pie er blevet spottet i en benchmark-opdatering - det tyder på, at vi står over for en snarlig udrulning af nyeste version af Android.

Samsung Galaxy S9 Plus med Android 9.0 Pie spottet

Samsung har ikke ligefrem hørt til de mobilproducenter, der er hurtige til at få de nyeste Android-opdateringer ud – det er ærgerligt, da de trods alt er verdens største mobilproducent og har adskillige topmodeller, der sagtens kan køre de nyeste Android-versioner. Android 9.0 Pie er nyeste udgave og selvom det er noget tid siden, den blev lanceret, så har Samsung – eller andre mobilproducenter for den sags skyld – stadig ikke rullet opdateringen ud til mobiltelefoner.

 

Android 9.0 Pie på Samsung Galaxy S9

Skal vi forholde os til kendsgerningerne fra de sidste par år, så skal vi hen sidst på vinteren, inden der kommer en Android 9.0 Pie til Samsung Galaxy S9, men måske det bliver lidt anderledes denne gang. I hvert fald er der blevet spottet en S9 Plus med Android 9.0 Pie i en benchmarktest på GFXbench.

Man kan se ud fra de tekniske specifikationer, at der er tale om S9 Plus, men telefonen er opremset som “INVALID Android Samsung-ss Edition”, hvilket skulle være normalt, når Samsung tester software internt.

Der er naturligvis ingen statsgaranti, at Android 9.0 Pie snart ruller ud til Galaxy S9-serien, men vi kan i hvert fald konstatere, at Samsung er langt i processen.

samsung s9 plus android 9 pie

Se også: Priser på Samsung Galaxy S9

 

Hurtige opdateringer kan blive afgørende

Google har kæmpet en lang og drøj kamp med mobilproducenterne gennem årene for at få dem til hurtigere at opdatere til nyeste Android-verion og måske det bærer frugt.

Brugerne er også irriterede over, at det ofte tager så lang tid at få nyeste version og det virker mobilproducenterne er begyndt at få øjnene op for, at hurtige opdateringer kan være en god måde at skille sig positivt ud i Android-mængden.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S9

kilde