Samsung: Galaxy S9 slår gamle salgsrekorder
Mobilchefen for Samsung, DJ Koh er optimistisk, det undrer nok ikke nogen. Ved sin fremlæggelse ved MWC slog han fast, at Samsung forventer bedre salgstal for Galaxy S9 end det, sidste års Galaxy S8 nåede op på.
Samsung brugte mobilkongressen i Barcelona, MWC 2018, til at præsentere deres seneste skud på deres flagskibstræ, Galaxy S9 og S9 Plus. Visuelt er der ikke de store nyheder i forhold til S8-modellerne, men sydkoreanerne overraskede lidt med flere forbedringer og nyheder inden for ydeevne og funktioner, end de fleste havde forventet.
Se også: Bedste priser på Samsung Galaxy S9 0g S9+
Forbedret kamera i særligt S9+
Der er ikke så overraskende en bedre chip i den nyeste Galaxy S-model men derudover har Samsung forbedret mulighederne for at lege med AR og AI-apps, og vil man tage lækre portrætter, kan kameraet selv sløre baggrunden – i hvert fald S9+, der har fået dualkamera.
S9 Plus har som sagt dual kamera, hvor det ene kamera har telelinse med 2x optisk zoom og Live Focus, der er Samsungs portræt-funktion. Det er 12 megapixel kameraer, der er i begge modeller, og man kan indstille blænden på mellem f/1,5 og f/2,4 alt efter hvor meget lys, der er i omgivelserne. Kameraet kan gøre dette selv, eller man kan gøre det manuelt ved at benytte Pro Mode-indstillingen.
Se også: Test af Samsung Galaxy S9
AR Emoji og kombineret biometrisk oplåsning
Med i S9 og S9+ er også AR Emoji, der er som en kombination af Bitmoji fra Snapchat og Animoji fra Apple. Man kan altså lave sig selv om til en emoji eller digital avatar og dele det.
Der er også nye biometriske-funktioner, så telefonerne bruger iris- og ansigtsgenkendelse samtidig for at sikre sig, at du har lov til at låse telefonen op.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Samsung forventer 40 millioner solgte enheder
Umiddelbart var reaktionerne på S9-modellerne positive. Allerede nu kan begge telefoner forudbestilles og Samsung har store forventninger til salget. Efter sigende har S8-modellerne solgt omkring 37 millioner eksemplarer på verdensplan, og nu går Samsung efter næste runde tal, 40 millioner, for S9-modellerne.
Snart får vi nok tal på, hvor mange forudbestillinger, Samsung har fået, så vi kan følge med hele vejen. Prisen på Galaxy S9 er 6.699 kroner, mens prisen for Samsung Galaxy S9+ er 7.499 kroner. Telefonerne sælges hos alle de danske teleselskaber: Sammenlign priser på S9 0g S9+.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S9