Samsung Galaxy S9+ vs Apple iPhone X: Samsung vinder
Apple tog et stort skridt fremad, da de sidste år kom med deres nyeste top-chip, A11. Og det var første gang, de gjorde så store fremskridt på multi-core siden. A11 sidder i Apple 2017-modeller og har seks kerner. De kan køre samtidig, når de skal klare hårde opgaver, hvilket gjorde, at de tre iPhones fra 2017 tog en god føring over Android-telefonerne i benchmarktest.
Det blev til en udfordring for Samsung – for så skulle deres Galaxy S9-modeller jo klare sig endnu bedre. Derfor er det ekstra spændende at se, hvordan det går for S9-modellerne og de to styresystemer – hvilken telefon klarer sig bedst: iPhone X eller Samsung Galaxy S9+?
Se også: Bedste pris på Samsung Galaxy S9+
Galaxy S9+ vs iPhone X i benchmark test
Som nævnt fik Apple med A11 endelig en chip, der kunne hamle op med Qualcomms bedste Snapdragon-modeller. Apples tidligere chips, blandt andet A10, har helt enkelt ikke nok kraft i multi-core delen. Samtidig lagde Apple fokus på hverdagsbrugeren og de opgaver, telefonen skal klare for den bruger, altså ikke store spil og andre opgaver, der kræver noget ekstra af processoren.
Med iPhone X trådte Apple imidlertid ind i en nye æra. Med en pris fra 8.899 kroner var Apple nødt til at give telefonens ydeevne et hak opad sammenlignet med de andre iPhone-modeller. Det viser sig da også i testen her. Men iPhone X kan ikke slå Galaxy S9+, i hvert fald ikke modellen med Snapdragon 845 under motorhjelmen.
Se også: Bedste pris på iPhone X
Galaxy S9+ med Snapdragon 845 tryner iPhone X
Testen sammenligner de to telefoner, og resultatet er en klar sejr for Galaxy S9+. iPhone X klarer sig bedre indenfor 4K og app-opstart, men S9+ slår iPhone X når det kommer til at køre baggrunds-apps. Det skyldes uden tvivl de 6 GB RAM, S9+ er udrustet med.
Samsung Galaxy S9+ slår iPhone X, når det gælder data og ydeevne på netværket. Derimod klarer iPhone X sig klart bedst i GeekBench-testen, hvor S9+ ligger langt under iPhone X, men også i forhold til Galaxy S8. Her er det A11s opbygning og ydeevne, der vinder.
Når det gælder ansigtsscanner og -oplåsning er S9+ også betydeligt hurtigere end iPhone X.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy S9+