Samsung Galaxy Tab 3 Kids test og pris: Dyr tablet til børn
Antallet af rapporter om børn med smartphones og tablets bliver flere og flere. Både Hasbro og Mattel anklager faktisk vores digitale legetøj for at være skyld i et kraftigt fald i salget af fysisk legetøj.
Mange forældre med børn kan desuden tale med om, hvor god en tablet eller smartphone er til at få de små pus til at forholde sig roligt og stille på en flyvetur, biltur eller på restauranten. Samtidig er der masser af udviklende spil og apps til børn i alle aldre til samtlige platforme, så idéen med en børnetilpasset tablet er hverken ny eller fremmedartet.
Samsung har valgt at løse det ved at komme med den billige tablet Galaxy Tab 3 i en voldsom gul farve sammen med et Fisher Price-inspireret cover og tilhørende kapacitiv pen. Indeni er den delt op i en børnedel og almindelig Android, og for det besvær synes Samsung, de kan opkræve omkring 600 kroner mere i forhold til den almindelige 7-tommers Tab 3.
Hvis vi begynder udefra, skal det siges, at coveret faktisk er ret smart.
Tabletten dækkes af gummi for at gøre den lidt mere hårdfør, og langs den ene langside er der et turkis håndtag i hård plast, der både kan vinkles for at agere holder og har plads til at opbevare pennen. Så langt er det faktisk ret smart, selvom vores treårige testperson aldrig var særligt vild med pennen.
Videre om emnet
Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 6/3/2014 fulgte redaktionen op med en ny vinkel på temaet HP Slate 10 HD test og pris – tablet med 6 GB gratis data inkluderet – Artiklen kan du læse her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.