Samsung har endnu ikke løst Fold-problemet – og hvad med Huawei?
Der er et lyspunkt for Samsung midt i alt det mørke omkring skærmproblemerne med Galaxy Fold, og det er, at det ser endnu mere sort ud for Huawei. Samsung har måtte udsætte lanceringen af Galaxy Fold på ubestemt tid, mens de gør, alt de kan, for at ordne de problemer, der kom frem, da anmelderne begyndte at bruge sine testeksemplarer.
Problemerne kan deles op i to kategorier – skærmbeskyttelse og hængslet.
Problemerne med Galaxy Fold
De anmeldere, der fik et testeksemplar opdagede snart et lag af plastfilm, der sad på skærmen, og af ren vane pillede de fleste filmen af, for det er vi vant til at gøre. Det skulle man ikke, for det ødelagde i stedet telefonen. Fremover vil det blive sværere for ikke at sige umuligt at fjerne filmen for at undgå den fejltagelse.
Når det gælder hængslet, handler problemet om, at snavs kan komme ind i små mellemrum ved hængslet. Det presses sammen på undersiden af skærmen og gør, at skærmen ikke fungerer, som den skal. For at løse det problem har Samsung tænkt sig at gøre mellemrummene mindre.
Et tredje problem er, at skærmen kan blive ridset. De fleste telefoner i dag har særligt tempereret glas i skærmene, der er lavet specielt for at undgå ridser. Det kan man ikke med en foldbar skærm, og derfor bruger producenterne plastik.
Se også: Test af Samsung Galaxy
Plastisk er lettere at ridse – kan blive problem for Huawei
Måske har du tidligere hørt om Mohskalaen, der måler materialers hårdhed eller i dette tilfælde hvor let, det bliver ridset. Tempereret glas ligger på niveau 6 på den skala for ridser, niveau 7 for dybere riller. Plastik ligger på niveau 2. Med andre ord er en telefon med plastikskærm 3-5 gange lettere at ridse end en almindelig smartphone.
Det er derfor, Samsung har valgt at have skærmen på indersiden af enheden, mens der på ydersiden sidder en anden type skærm. Huawei har derimod valgt at have plastikskærmen ud af. Der bliver den udsat for alt det andet, vi har i tasken eller lommen eller krummer på bordet eller hvad som helst, der kommer i nærheden af en telefonskærm. Har Huaweis foldbare telefon en skærm, der er lige så let at ridse som Samsungs, kan de havne i store problemer, endnu større end dem, Samsung er i nu. Det er i hvert fad hvad der spekuleres i på nettet hos andre tech-medier og der kan være noget om snakken.
Se også: Priser på Samsung Galaxy
Farligt sats af Huawei med Mate X
Samsung er nok de bedste i verden, når det gælder forståelse for og produktion af smartphone-skærme, deraf valget at have skærmen på indersiden og ikke ydersiden. Derfor lyder det virkelig som noget af en satsning, og en farlig en af slagsen, fra Huaweis side at have skærmen på ydersiden af Mate X.
Måske burde også Huawei udsætte lanceringen af sin foldbare telefon og gå igennem alle valg endnu en gang og få et produkt, der har større chance for at blive en succes.
Det kan også forholde sig sådan, at foldbare skærmen helt enkelt endnu ikke er klar til at komme ud på massemarkedet. Til gengæld kan forsinkelserne i lanceringen af disse længe ventede telefoner gøre, at brugerne fortsætter med sine gamle telefoner lidt endnu med et yderligere faldende mobilsalg til følge, i hvert fald i 2019.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Fold