Samsung HMD Odyssey til Microsoft Mixed Reality
Samsung er nu også klar med et headset, der understøtter Microsofts Mixed Reality-koncept – produktet hedder Samsung HMD Odessey.
Microsoft satser hårdt på, at konceptet Mixed Reality (det, der er en blanding af augmented reality eller virtual reality) bliver det nye sort inden for computerverden. Vi har tidligere set, at Microsoft ikke magtede at hoppe med på mobilbølgen og hvilke konsekvenser det har fået for selskabet. Det kostede enorme summer både i spildte udgifter til udvikling af Windows Mobile og ikke mindst på tabt fortjeneste af et potentielt salg.
Mobiltelefoner med Windows Phone eller Windows 10 har været nærmest ikke-eksisterende, mens Apple og Google til gengæld har formået at bygge deres imperium på netop mobile platforme.
Se også: Sammenlign priser på VR-headset
Samsung HMD Odessey til Microsoft Mixed Reality
Så Microsoft sætter alle sejl ind på, at være med helt fremme, når det gælder augmented reality og virtual reality. Microsoft vil satse mest på at udvikle softwaren og så lade andre selskaber nye glæde af dette, blandt andet Samsung, der er klar med VR-headsettet Samsung HMD Odyssey.
Samsung HMD Odyssey har to skærme på hver 3,5 tommer med opløsningen 1.600 x 1.440 og 90/60Hz refresh rate. Derudover har de accelerometer, gyroscop, kompas, en proximity sensor og to kameraer.
Vi har tidligere set lignende produkter fra Acer, Dell, Lenovo, Asus og andre. Samsungs Odyssey Mixed Reality headset kommer til at koste omkring 500 dollars, når det kommer på markedet 6. november.
Se også: Oversigt over VR-produkter
Blander både AR og VR i ét
De fleste store teknologiselskaber satser på enten VR eller AR, Microssoft er faktisk det eneste, der satser på dem begge. Det er godt for Windows-brugeren, der med dette headset har en enhed, der er designet til Windows 10. Headsettet skal dog også understøtte spil lavet til SteamVR. En af visionerne bag Microsofts satsning er, at computeren vil få os til at tage vores opfattelse af virkeligheden op til genovervejelse.
Microsoft afholder i øvrigt et event den 17. oktober i San Francisco, hvor de lancerer en ny version af Windows 10, der understøtter VR-og AR-muligheder.
Se også: Nyheder om Mixed Reality
Flere artikler om VR
Tematikken slutter ikke her. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 5/10/2017 blev bolden spillet videre med et indlæg om Endelig en stor opdatering af VLC til Android – Læs videre her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..