Samsung kan endelig være på vej med rigtig lynopladning
Både Apple og Samsung mangler at introducere rigtig lynopladning. Apple understøtter 20W på deres nyeste iPhone 12-serie, mens Samsung godt nok understøtter 25 W på deres nye S21-serie. Forgængeren S20 Ultra understøtter fra 45W opladning, men det blegner stadig, når man ser 65W, 90W og endda også 100W hos nogle af konkurrenterne. Nu ser det dog ud til, at Samsung er på vej med en 65W lynoplader.
Samsung 65W oplader på vej
I hvert fald er en sådan oplader spottet på TUV SUD certificeringsitet. Det får naturligvis folk til at håbe, at 65W opladning kommer til en af de kommende modeller fra Samsung.
Samsung holder fast i, at 25W er nok til S21-serien, da folk alligevel lader op natten over. Samtidig kan vores test af opladningshastigheden også påvise, at man kan lade de nye telefoner fuldt op fra 0-100 på omkring 1 time og 5-10 minutter. Det er bestemt godkendt.
Se også: Telefoner med bedst batteritid
Rigtig lynopladning er dejligt
Alligevel er det lidt ærgerligt at man ikke få samme mulighed som vi for eksempel får med OnePlus 8T, 8T kan lades fuldt op på 33 minutter og 15 minutters opladning giver 55 procent batteri. Det giver unægtelig noget mere frihed med så hurtig opladning.
Kritikken af hurtig opladning går på, at det slider på batteriet, men det kommer delvist også an på, hvordan batteriet er lavet.
Se også: Nyheder om Samsung