Samsung klar med fleksibelt batteri
Samsung fortsætter satsningen på smartwatch og andre typer wearables. Det ser vi blandt andet ved, at selskabet nu lancerer nye batterityper.
Uret Gear S havde et batteri i afrundet form, men det nye batteri, som er blevet vist frem på messen Interbattery i Seoul kan både antage former med mindre omkreds og bygges ind i bløde gadgets som armbånd for eksempel.
Teknikken er dog stadig på udviklingsstadiet og ventes ikke klar i kommercielle produkter før om cirka 3 år.
Samsung har dog et andet batteri, der er tættere på at kunne blive lanceret kommercielt – også det skulle kunne tilpasse små bærbare gadgets.
Det er et cylindrisk batteri i miniatureformat med længden 20 millimeter og en diameter på 3,6 millimeter. Kapaciteten er 10 mAh. Det er dog ikke oplyst, hvornår det batteri er klar i kommerciel øjemed.