Samsung kommer med eksklusivt Galaxy-tilbehør til Fortnite

Samsung har tidligere lanceret særlige Fortnite-skins til Note 9 - nu kommer der også særligt og eksklusivt tilbehør til Galaxy-mobiler.

Samsung kommer med eksklusivt Galaxy-tilbehør til Fortnite

Fornite Battle Royale har taget verden med storm, og alle vil spille med. Det gælder også mobilproducenterne, der gør, hvad de kan, for at deres kunder kan spille løs .

 

Eksklusivt Fortnite-tilbehør til Galaxy-enheder

Sony endte for eksempel med at bøje sig for kundernes ønske og gøre det muligt at crossplaye Fortnite. Det er ellers noget, Sony historisk set har nægtet med alle andre store spil.

Samsung er næst i rækken af producenter, der gør noget ekstra for Fortnite-spillerne. Samsung kommer til at lancere eksklusivt Fortnite-tilbehør til Galaxy-enheder. Der er tale om back bling, en glider og et høstredskab, alt sammen som in game-køb.

Det skulle kunne købes fra 1. november, og det er eksklusivt for Galaxy Note 9 og Galaxy Tab S4-ejere.

Se også: De bedste mobiltelefoner at spille Fortnite på

 

Er Fortnite-tilbehør nok til at købe ny mobil

Samsung har allerede eksklusive skins, og disse nye accessories føjes til listen over Fortnite-tilbehør, der altså desværre er eksklusivt for Samsungs nyeste enheder.

Det kan jo diskuteres, om Fortnite-tilbehør er nok motivation til at købe en ny telefon eller tablet, men hvis man nu allerede spiller Fortnite og alligevel skal have sig en ny enhed, kan det kan lokke.

Se også: Nyheder om Samsung