Samsung nærmer sig en million forudbestillinger på Galaxy S8
Samsung lader til at have genvundet kundernes tiltro ovenpå Note 7-katastrofen med rekord mange forudbestillinger af Galaxy S8.
Blandt det nye på S8 er smallere kanter rundt om skærmen, såkaldt Infinity Display, samtidig med at det ikke er gået ud over telefonens robusthed. Den har en IP68 klassificering (vandtæt i 30 minutter i 1,5 meter dybt vand) og Always On-display, samt masser af kraft og top-software.
Se også: Anmeldelse af Galaxy S8
Rekord mange forudbestillinger af S8
Efter Note 7-katastrofen var der mange, der troede, salget ville gå trægt for Galaxy S8 og S8+, men det lader ikke til at være tilfældet. Der er allerede tikket rekordmange forudbestillinger ind. I USA har der været flere forudbestillinger end ved nogen anden Galaxy S-model. Så er spørgsmålet, om det samme gør sig gældende i resten af verden.
Desværre lader det til, at Bixby, den digitale assistent, ikke vil være klar til lanceringen. Vi ved ikke, hvad der er årsag til forsinkelsen, men Samsung har sagt, at funktionen bliver tilgængelig i USA senere på foråret.
Det siges desuden, at der skulle komme en Active-model, der kan være udstyret med et større batteri end det 3.000 mAh-batteri, der er i Galaxy S8.
Se også: Nyheder om Samsung