Samsung opdaterer softwaren i S8 for at fjerne røde skærme
I sidste uge beklagede de første modtagere af Galaxy S8 sig over et rødeligt skær, der var på skærmen på Galaxy S8. Det blev der skrevet rigtig meget om på nettet, men det viste sig blot at dreje sig om en skærmindstilling, som de fleste let kunne ændre.
Se også: Sammenlign pris på Samsung S8
Softwareopdatering til fixe problem med rød skærm på Galaxy S8
Men da Samsung er ekstra opmærksomme på hvert et lille kritisk pip på nettet efter Note 7-skandalen, så tager selskabet ingen chancer i forhold til at skuffe brugerne. Derfor vil de nu selv komme problemet til livs med en software-opdatering. Det siger en talsmand fra Samsung til den sydkoreanske avis The Korea Herald.
Problemet med den røde skær på skærmen på Galaxy S8 bredte sig på nettet i Sydkorea, særligt på det koreanske forum PPOMPPUS. Søgefrasen “Galaxy S8 Red Screen” skulle have været meget benyttet i Sydkorea i sidste uge.
Se også: Anmeldelse af Samsung S8
Man kan også selv fixe problemet
Samsung oplyste, at man selv let kunne eliminere problemet ved at gå ind i Indstillinger > Skærm > Skærmtilstand > Farvebalance. Her kan man justere, hvilke nuancer den hvide farve på skærmen skal have.
Men det var tilsyneladende ikke alle, der oplevede succes med dette og det har så fået Samsung til selv at tage hånd om problemet og de vil inden for de kommende dage selv ordne problemet med en software-opdatering. Så er problemet måske væk, når Galaxy S8 sættes officielt til salg i Danmark om tre dage, nemlig den 28. april. Samsung understreger samtidig, at der vitterligt kun er tale om en software-udfordring og at der intet galt er med selve telefonen.
Se også: Nyheder om Samsung