Samsungs lynoplader siges at kunne smelte ældre Galaxy S4-telefoner

En Galaxy S4-bruger påstår nu, at en brandfarlig hurtigoplader har smeltet hendes Galaxy S4.

Samsungs lynoplader siges at kunne smelte ældre Galaxy S4-telefoner

Der kan vist også være for meget krudt i en oplader, i hvert fald i Samsungs nye lynoplader. Med lanceringen af Galaxy Note 5 og Galaxy S6 Edge Plus i september kom også en hurtigoplader, og det fortsætter nu med Galaxy S7 og S7 Edge.

Men ifølge en Reddit-bruger har en af disse ”standard”-opladere fra en af de nyere telefoner smeltet hendes Galaxy S4.

Se også: Find de billigste Galaxy S-mobiler

Vågnede til smeltet Galaxy S4

”Generictuna” hedder Reddit-brugeren, der siger, at han eller hun vågnede op til en smeltet Galaxy S4 og det skulle skyldes denne hurtigoplader, der var med i æsken til den nyeste Edge-smartphone. Brugeren mener sikkert Galaxy S7 Edge, der allerede er blevet sendt ud til T-Mobile-kunder. Men det vides ikke helt sikkert.

”Jeg har en lilla Galaxy S4”, forklarer Generictuna. ”Han har en ny Galaxy Edge. Den del, der sidder i telefonen, var smeltet indeni. Da min alarm gik i gang den morgen, rakte min kæreste ud for at slukke den, og da han tog fat i opladeren for at tage den ud, brændte han fingeren, og opladeren faldt bare af, så de to ting, man kan se på billedet, sad sammen. Jeg prøvede at få den ud, men det hele var vildt varmt. Han har en brandvabel nu.”

Sådan spotter du en hurtigoplader fra Samsung

Det, vi kan lære af det her, er nok ikke at bruge en Samsung Adaptive Fast Charging-oplader til en telefon, der ikke understøtter teknologien. Det kan du se på opladeren ved at se efter et lyn på siden af vægstikket. Hvis der er et lyn, er det en lynoplader.

Normalt ville vi tænke, at der nok var tale om en tredjepartsoplader, for vi har ikke hørt om noget lignende før, men Reddit-brugeren siger, at opladeren kom lige fra æsken. Pas på derude!

Se også: Sådan nogle opladere har du aldrig set før!

 

Apple har også problemer med brandfarlige opladere

Apple har i øvrigt også oplevet problemer med farlige opladere til iOS-enheder og Macs og Apple har tilbagekaldt en række opladere som de mener kan være brandfarlige.

Se også: Store rabatter på iPhone 5S

Kilde