Samsung vil sælge renoverede versioner af Galaxy Note 7
I følge det koreanske nyhedssite The Korea Economic Daily, så vil Samsung til at sælge renoverede udgaver af Galaxy Note 7, der som bekendt mødte en sørgelig skæbne, da den blevet fjernet fra hylderne verden over kun få uger efter, den blev sat til salg. Årsagen var batterier, der blev overophedet og eksploderede.
Se også: Anmeldelse af Galaxy Note 7
Mindre batteri i nye Galaxy Note 7
Samsung vil angiveligt tilføje et mindre batteri til Note 7, der skal gøre det helt sikkert at bruge den. Spekulationerne går på et batteri på omkring 3.000-3.200 mAh.
Derudover vil de “nye” Galaxy Note 7 have en ry ramme til at holde tingene sikkert på plads. Flere medier rapporterer om, at det vil være en god idé for Samsung at få solgt nogle af de millioner af telefoner, de ligger inde med, men Samsung risikerer også problemer med myndighederne for at disponere over så meget ubrugt elektronik. Samsung skulle i hvert fald være brændt ind med 2,5 millioner eksemplarer af Galaxy Note 7.
Se også: Sammenlign priser på Samsung mobiler
Kommer nok ikke til USA og Europa
Den nye ommøblerede Galaxy Note 7 kommer nok ikke til USA eller Europa, da de forbud, der kom i sin tid på de kanter, nok bare ikke lige sådan bliver hævet. Man regner med, at den vil blive sat til salg i Indien eller Vietnam.
Der er i øvrigt ingen meldinger om, hvad prisen bliver for den nye version af Galaxy Note 7, men man får formode, at den kommer med et pænt afslag i prisen.
Se også: Nyheder om Samsung