Samsungs planer afsløret: Super billig 5G mobil på vej

Samsungs lanceringsplan for de næste seks måneder er lækket: En super billig 5G-mobil er på vej og S21 FE kommer til august.

Samsungs planer afsløret: Super billig 5G mobil på vej

Knap er Samsungs nye mellemklassemobiler, Galaxy A52 og A72 blevet præsenteret, før vi vender blikket og interessen mod fremtiden og kommende lanceringer. Heldigvis har vi leakstere som Evan Blass, der kan give os en idé om, hvad der er i vente helt frem til august.

Ny Galaxy Book og Tab S2 lite

Her kan vi se, at det næste Unpacked event skal finde sted 14. april, og at fokus der kommer til at ligge på PC’ere og mere specifikt på Galaxy Book-laptops.

Ifølge Blass kan der også komme ny Chromebooks med på programmet ved det event.

I juni skal Galaxy Tab S7 Lite tilsyneladende lanceres, men der er ikke fastsat en bestemt dato endnu. En Geekbench-post fra sidste måned afslørede, at den billigere tablet formentlig får en Snapdragon 750G chip.

Se også: Priser på tablets

Galaxy A22 5G og Galaxy S21 FE

I juli kommer den næste telefon i Galaxy A-serien, nemlig A22 5G. Vi har hørt, at den kommer til at koste 200.000 koreanske won, hvilket svarer til omkring 1100 kroner.

Men den mest interessante lanceringsdato er også den sidste. Det er FE Unpacked-eventet 19. august, hvor vi formentlig bliver præsenteret for arvtageren til sidste års Galaxy S20 FE, altså Galaxy S21 FE.

Vi har allerede hørt de første rygter om den telefon, blandt andet at man kan vælge mellem 128 eller 256 GB hukommelse og farverne hvid, sølv, pink og violet.

Se også: Billige Samsung telefoner

Kommer Note 21 også?

Det bliver i øvrigt spændende at se, hvornår Samsung kommer med deres næste Note-telefon, Galaxy Note 21. Der har været rygter om dens død, men de var åbenbart stærkt overdrevne. I hvert fald har Samsung selv sagt, at de holder fast i serien. Samsung plejer at lancere Note-telefonerne i august.

Med S21 Ultra, der også har S Pen, vurderede mange, at det ikke var så interessant at holde liv i Note-serien, men det synes Samsung altså stadig, at det er og det er vi glade for. S Pen til S21 Ultra tilbyder ikke lige så mange muligheder som til Note, så der er stadig forskel, der kan retfærdiggøre Galaxy Note.

Se også: Nyheder om Samsung

kilde