Samsung sagsøgt på grund af manglende Android-opdateringer

Samsung er notorisk dårlige til at komme med opdateringer til deres Android-mobiler. Nu bliver de sagsøgt, da forbrugerorganisation mener det går ud over sikkerheden med de manglende opdateringer.

Samsung sagsøgt på grund af manglende Android-opdateringer

Vi ved det efterhånden alle sammen – Samsung er berømt og berygtet for at være de blandt det mest langsomme til at komme med nye Android-opdateringer.

Mange har efterhånden accepteret det, men det vil Hollands største forbrugerforening ikke være med til, og det vil de nu tage op i en retssal.

Manglende Android-opdatering betyder svigtende sikkerhed

Argumenterne for, at det hollandske Consumentenbond slæber den koreanske producent i retten er, at det er unfair overfor brugerne, at Samsung er så langsomme med opdateringerne. Det sætter forbrugerne i en sårbar situation i forhold til sikkerhed og forsøg på hacking.

Fokus er altså på at få de nyeste sikkerhedsopdateringer og at få ordnet eventuelle fejl i softwaren og ikke så meget på nye features og Android-versioner, der selvfølgelig er velkomne.

Siden Stagefright-problemerne med Android for nogle måneder siden har Google ellers forpligtet sig til flere tiltag. De kommer med sikkerhedsbulletiner hver måned og opdaterer Nexus-enhederne med et lignende interval.

Se også: Stor guide: De 20 billigste mobilabonnementer

Samsung lovede de ville oppe sig med opdateringer

Samsung hoppede med på medievognen og forpligtede sig til en lignende rytme i udsendelsen af sikkerhedsopdateringer og rettelser af fejl. I hvert fald så godt de kan i forhold til samarbejde med de forskellige operatører. Det har bare ikke rigtig vist sig at holde vand endnu – undtagen måske lige de nyeste topmodeller.

Ser vi på bare halvgamle telefoner i den ikke helt dyre ende, er der eksempler på, at der slet ikke kommer nogen opdateringer.

Se også: Samsungs bedste priser på Galaxy S6

Disse krav stilles til Samsung

To krav har Consumentenbond til Samsung.

For det første klar og tydelig information om supporten af en enhed – hvor længe og hvordan. Og for det andet, og lidt morsomt, at ”Samsung rent faktisk kommer med opdateringer til deres smartphones.”

Det er dog ikke kun Samsung, der bliver anklaget. Foreningen indrømmer, at også andre producenter er langsomme men siger, at Samsung er den værste. Og nu skal der gøres noget ved det af rettens vej.

Der er endnu ingen afklaring af, om ressagen blvier til noget, og Samsung har ikke kommenteret sagen. Om noget lignende kunne sprede sig til resten af verden, må vi også vente at se, men vi har da fingrene krydsede.

Samsung ikke råd til at svigte kunderne

Det undrer i øvrigt, at Samsung ikke er med opmærksomme på at komme med opdateringerne hurtigere, da det formentlig giver utilfredse kunder og med det faldende mobilsalg, som Samsung har oplevet gennem de seneste kvartaler, har de ikke råd til at gøre kunderne utilfredse.

Se også: Nyheder om Samsung

Kilde