Samsung Smart LED test – ikke den bedste løsning
Vil du gøre dit hjem lidt smartere, er lamper ofte det første skridt. Traditionelt har det dog betydet, at du skal investere i både en form for netværksopkoblet hub samt speciallamper eller specialsokler. Nu findes der et par lamper, der kører direkte over Wi-Fi, men også de er en ret dyr investering. Vil du bare komme i gang lidt hurtigt, kan Bluetooth vel fungere lige så godt? Det er i hvert fald Samsungs idé med deres Samsung Smart LED Bulb.
Hvis du vil, kan du samkøre op til 64 styk af dem i forskellige skemaer og mønstre, hvis det er, men det er som om, tanken er, at det er i en lidt mindre skala, de skal bruges.
Guide: Her finder du den bedste mobiltelefon.
Fin brugerflade
Efter at have downloadet kontrol-appen til Samsung Smart LED Bulb (den her type apparater vil få svært ved at slå igennem, inden der findes mere universelle måder at styre flere systemer fra ét sted) handler det egentlig bare om at koble op og køre.
Selve lampen er tænkt at fungere som helt almindelig belysning, hvilket gør, at du ikke har en farvepalet med fjorten regnbuer at lege med, men forskellige varmegrader af hvidt lys. Slet ikke noget galt med det, og da vi er kommet ind i appen, og alt er i gang, har vi ingen problemer med at styre lysstyrke, dæmpning, varmegrader eller noget andet.
For at styre en lampe kan det virke noget besværligt, men det er fordi, muligheden for massestyring af lamper er med fra starten.
Meget langsommelig proces hvert gang man vil styre lampen
Problemet ligger i stedet i fleksibiliteten med Samsung Smart LED Bulb. Hver gang appen startes, skal den lede efter lampen, og stort set hver gang vil den undersøge, om der er en opdatering af softwaren, en proces der tager mellem ti sekunder og et minut alt efter, hvor kvikke alle indblandede tjenester er.
Det samme gælder, hvis vi hopper over i en anden app nogle sekunder, og derefter går tilbage til styringsappen, søgning og opdateringstjek… hele tiden.
Om det er dårlig programmering, der ligger bag, eller en skidt Bluetooth-chip, er svært at sige, men Bluetooth plejer som sådan ikke at have så mange problemer med at holde opkoblinger halvvågne eller på let tilgængelig standby.
En vis opkoblingstid på et par sekunder er vi vant til fra headsets og lignende, men det her er bare enormt irriterende for at styre en lampe, der i de fleste tilfælde bare skal tænde eller slukke.
Så går det i næsten alle tilfælde hurtigere at rejse sig fra sofaen og trykke på knappen manuelt.
Se også: Her finder du billig Samsung Galaxy Note 4.
Samsung Smart Led Bulb
Sokkel: E27
Effekt: 9 W
Lumen: 450
Livstid: 1.500 timer
Pris: Cirka 325 kroner
Karakter: 5/10