Samsung stoppede produktionen af Note 7 uden at vide hvad der var galt

Det står klart for de fleste nu, at Samsung har stoppet produktionen af Galaxy Note 7 på grund af defekt batteri - men det står ikke klart for Samsung, hvad der var galt med telefonen.

Samsung stoppede produktionen af Note 7 uden at vide hvad der var galt

I går stod det klart, at Samsung ganske enkelt valgte helt at stoppe produktionen af Galaxy Note 7, hvis batteri havde tendens til at bryde ud i brand.

Se også: De bedste alternativer til Galaxy Note 7

Samsung ved ikke hvad problemet er med Note 7

Selv efter de skiftede batteri på telefonen opstod problemet igen flere gang og Samsung besluttede derfor helt at stoppe produktionen af telefonen. Og noget tyder på, at de gjorde det uden faktisk at vide, hvad der var galt.

Det skriver The New York Times. Samsung skulle have sat hundredvis af ansatte til at undersøge problemet med Note 7, men de skulle ikke have haft held med at gennemskue problemet eller selv at få en Note 7 til at bryde ud i brand.

Se også: Samsung giver 1000 kroners rabat på Galaxy S7 Edge

Problemet ligger i virksomhedskulturen

I følge anonyme ansatte hos Samsung, så skulle årsagen til problemet reelt ligge i selve virksomhedskulturen hos Samsung, som beskrives som militaristisk.

Alt bestemmes fra over af folk, der ikke nødvendigvis har den teknologiske indsigt i, hvordan en telefon virker og fungerer, skriver altså The New York Times.

Det vurderes, at Samsung kan miste op mod 113 milliarder kroner i fortjeneste på Galaxy Note 7, som analytikere vurderer kunne være solgt i 19 millioner eksemplarer.

Se også: Nyheder om Samsung

kilde