Samsung stråler mens Apple falmer

Mens Apple viste et fald på salg af iPhone, så viser deres evige rival, Samsung, det modsatte med deres mobilsalg.

Samsung stråler mens Apple falmer

Salget af iPhones er faldet med 15% sammenligt med sidste års andet kvartal. Hos Samsung går det noget bedre, da man ser stigning i salget af telefoner.

De præcise tal kommer senere på ugen, men hos Strategy Analytics, spår man, at vi får den højeste omsætning hos Samsung indenfor de sidste to år.

Se også: De bedste priser på Samsung Galaxy S7 Edge

Samsung med 8 procent stigning

I følge en rapport fra Strategy Analytics har Samsung sendt 77,6 millioner smartphones af sted. Det er en stigning på 8 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år – 71.9 millioner smartphones.

I rapporten står der også: “Apple fortsætter med at miste kunder og iPhone SE har ikke kunne holde salget oppe”.

 

Apple tjener stadig styrtende

Generelt taber Apple en del af markedet til producenter med billigere, konkurrencedygtige alternativer.

Det er dog værd at bemærke, at Apple stadig tjener rigtig meget per solgt enhed og deres overskud i netop afsluttede kvartal på over 52 milliarder kroner kan Samsung formentlig ikke matche.

Til sammenligning har Samsung betydeligt sværere ved at holde salgspriser på samme niveau som Apple, da en stor del af Samsungs mobilsalg består af mid- og low-end mobiler.

Se også: Sammenlign priser på iPhone SE