Samsung Upgrade: Køb Samsung TV og skift det ud som du gør med mobilen
Det er måske ikke noget, man tænker nærmere over, men udviklingen inden for TV-verden går også lynhurtigt. Det gælder både skærmteknologien, designet, brugerfladen og appene. Et af de mest tydelige eksempler på det er Samsung. De overrasker os det ene år efter det andet med innovation, vi ikke troede var mulig. Hver gang de kommer med et nyt TV, tænker vi, at nu kan skærmen ikke blive bedre eller designet flottere. Året efter erfarer vi så, at jo, det kunne de.
Samsung Upgrade – billigere at skifte fjernsyn
Det er jo bare dejligt, at kvaliteten hele tiden bliver bedre. Der er bare ikke ret mange af os, der bemærker det af den simple grund, at vi ikke udskifter vores TV særlig tit. Det er altid lidt af en begivenhed, når vi køber et nyt TV, men så beholder vi det også år ud og år ind. Det er der ikke noget galt i, men nu bliver det lettere altid at have det nyeste og bedste TV, i hvert fald hvis man sværger til Samsung-tv.
Samsung har nemlig lige introduceret et helt nyt programkoncept ved navn Samsung Upgrade. Her har de taget to af de ting, vi forbinder med at købe en smartphone og har overført det til TV-markedet.
Se også: Apple TV får Dolby Atmos
Afdrag med 0 procent i rente eller byt gammelt tv til nyt
For det første kan du benytte dig af et finansieringsprogram, når du investerer i et nyt QLED-TV, så du kan betale af på dit TV og ikke skal hoste op med hele beløbet på én gang. Lige nu kan du dele betalingen op over 36 måneder med 0 procent i rente. Det lyder jo fristende med tanke på, at QLED-TV er det bedste, Samsung kan præstere lige nu.
For det andet giver programmet mulighed for at opgradere dit TV hvert andet år, præcis som du gør med din smartphone via en finansieringsaftale med en operatør. Hvis du gerne vil opgradere, giver Samsung dig en kredit på din konto på op til 33 procent af det først finansierede beløb af det gamle TV. Og sådan fortsætter du bare.
Se også: Mobilabonnementer med film og tv serier
Kun i USA lige nu
Ind til videre ser det ud til, at løsningen kun er tilgængelig i USA, men nu er den introduceret og finder måske også vej til Danmark – hvis du presser på hos Samsung, kan det være Samsung Upgrade har større chance for at komme til Danmark.
Se også: Nyheder om Samsung tv