Samsung vejleder: Sådan skal du behandle Galaxy Fold

Samsung Galaxy Fold er på vej ud på amerikanske marked - Samsung forklarer nu, hvordan man skal behandle den meget ømskindede foldbare mobil.

Efter måneders forsinkelse er Samsungs Galaxy Fold endelig på vej ud på hylderne. Det første forsøg på at lancere telefonen gik ikke så godt og Samsung måtte stoppe salget inden det overhovedet startede, da de første store internationale test-sites meldte om alvorlige fejlen på telefonens skærm.

 

Samsung Galaxy Fold er stadig meget skrøbelig

Samsung blev nødt til at forbedre flere ting ved telefonens hardware, der var for sårbar. At telefonen er sårbar, lader dog stadig til at være tilfældet, nu hvor telefonen i i hvert fald i USA igen kan bestilles. Samsung har publiceret en video, hvor de nådigt beder sine kunder om at behandle telefonen med særlig omsorg, hvilket jo betyder, at de er helt klar over telefonens skrøbelighed.

Man skal jo imidlertid ikke tro på alt, hvad man hører, så heldigvis har vi JerryRigEverything, der har testet telefonen og er kommet frem til det samme.

Den første version af Fold havde som sagt flere problemer. Skidt kom ind i hængslet, mærker i blød plast, smuds der beskadigede skærmen og et plastlag over skærmen, der tiggede om at blive fjernet, men skulle blive siddende.

 

Har dog forbedret hardwaren

 

Siden har Samsung arbejdet på at ordne de fleste af problemerne. For eksempel er plastlaget, der ikke skulle fjernes, blevet gjort større, så det sidder ind under kanterne på telefonen. Det kan altså slet ikke pilles af længere. Man har også gjort hængslet mere tæt, så der ikke kommer skidt ind.

Men trods forbedringerne opfordrer Samsung altså sine kunder til at være ekstra blide, når de leger med deres nye foldbare, og dyre, Galaxy Fold. Visse af Samsungs opfordringer er mere logiske, såsom ikke at sætte ekstra skærmbeskyttelse på skærmen. Det kan nemlig komme i vejen for den foldbare skærm. Andre hører til den lidt mere usædvanlige slags, såsom ikke at udsætte skærmen for ”overdrevet” tryk, når man trykker på den.

Samsung understreger også i videoen, at Fold ikke er hverken støv eller vandtæt, samt at de magneter, der holder den sammen, kan skabe forstyrrelser i andre magnetiske produkter som kreditkort, hotelnøglekort og medicinsk udstyr.

 

Stadig let at ødelægge

Det var en masse advarsler for at holde Fold sikker, men desværre er telefonen tilsyneladende stadig latterligt let at ødelægge. Det viser JerryRigEverything i sin test af telefonens hårdførhed, hvor mange af de sårbarheder, Fold havde fra begyndelsen, stadig viser sig.

Skærmen er for eksempel stadig umådelig blød og let at ridse. Selv en fingernegl kan skade skærmen, hvilket sætter Samsungs advarsel om ikke at trykke for hårdt i et helt andet lys.

Det er også stadig alt for let for smuds at finde vej ind i skærmen, og det er bekymrende.

Der var dog andre ting ved Fold, der klarede sig bedre. Den klarer sig overraskende godt, når man forsøger at bøje skærmen bagover. Samsung har med andre ord lagt en del krudt på hardwaren på den front.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Fold

 

Galaxy Fold Premier Service

I videoen nævner Samsung meget kort noget, de kalder Galaxy Fold Premier Service, dog uden at gå i detaljer. Vi ved derfor ikke, hvad mere det indeholder end en personlig setup-session, en øvelsessession telefonsupport.

Det kan være en udvidet garanti, men det må tiden vise.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Fold