samsung apple dom

Samsung vil have ny retssag mod Apple: Ingen fornuftig jury kan være enige med Apple

I sidste måned kom den seneste afgørelse i patent-retssagen mellem Samsung og Apple. Samsung blev idømt at betale 539 millioner dollars til Apple for at have overtrådt designpatenter. Sagen har kørt i årevis, og nu ser det ud til, at den kan fortsætte lidt endnu.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Samsung appellerer dom i designsag mod Apple

Samsung har nemlig appelleret dommen og vil have U.S District Court i San Jose til enten at reducere beløbet til 28 millioner eller gennemføre en ny retssag. Årsagen har de angivet således: ”Ingen fornuftig jury kan have kommet frem til, at nogen af Apples gældende design-patenter er blevet brugt i de omtalte Samsung smartphones.”

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Samsung mener, at dommen er ”overdrevet” og at beløbet umuligt kan blive mere end 28,085 millioner dollars. Det er det beløb, Samsung selv nævnte under retssagen.

Se også: Priser på Samsung mobiler

 

Samsung idømt større bøde efter appel

Den sidste del af retssagen mellem de to selskaber handlede om at fastsætte et beløb for erstatningen. Da havde Samsung appelleret en dom fra den amerikanske Højesteret, der havde sat et beløb på 399 millioner dollars. Samsung mente ikke, det beløb stemte med størrelsen på overtrædelsen af designpatenterne.

Under den nyeste retssag skulle juryen tage stilling til, om erstatningen skulle baseres på iPhonens totale værdi eller blot på de dele af telefonen, overtrædelserne drejer sig om.

Apple krævende 1 milliard dollars i erstatning for det totale design af iPhonen, mens Samsung var af den mening, at beløbet skulle være langt mindre, de nævnte 28 millioner dollars. Juryen bestemte sig for at tage et beløb midt imellem, og Samsung endte med at blive idømt et erstatningskrav, der var en del højere end det beløb, Højesteretten havde sat i 2015.

Se også: Priser på iPhones

 

Første høring 26. juli

Allerede efter domsafsigelsen i maj sagde Samsung, at de ville appellere dommen med henvisning til, at den nye dom modsagde dommen fra Højesteret. I udtalelsen dengang hed det, at de ville ”overveje alle muligheder for at nå frem til et resultat, der ikke forhindrer kreativitet.”

Endelig har Samsung også indgivet et eget forslag om, hvor de beder retten om at få Apple til at tilbagebetale 145 millioner, som Samsung har betalt for et multi-touch patent, der ikke længere gælder.

Nu har Apple 10 dage til at respondere på Samsungs indgivelse. Den første høring skal finde sted 26. juli.

Se også: Find den bedste mobil