Samsung: Vores brudsikre skærm kan klare 26 fald og er langt mere hårdføre end Gorilla Glass 6

Samsung Display er klar med mobilskærm, der er langt mere hårdfør end Gorilla Glass-skærme fra Corning.

Samsung: Vores brudsikre skærm kan klare 26 fald og er langt mere hårdføre end Gorilla Glass 6

Samsung Display har meddelt, at deres brudsikre smartphoneskærm er blevet certificeret af Underwriters Laboratories, der er et OSHA-testselskab ( OSHA står for Occupational Safety and Health Administration og er et agentur under United States Department of Labor).

Se også: Priser på Samsung Galaxy

 

Samsung Display laver voldsom test af skærme – og de klarer den

I testen blev Samsungs skærm tabt fra 1,2 meter ned på jorden, og det 26 gange i træk. Derefter tabte man skærmen fra 1,8 meters højde, og den blev udsat for høje temperaturer (op til 71 grader) og lave temperaturer (ned til -32 grader). Efter alle de strabadser fungerede skærmen helt normalt og viste ingen spor af skader på hverken front, sider eller kanter.

Samsungs nye fleksible OLED-skærm har det, Samsung kalder et ”brudsikkert substrat” og en gennemsigtig belægning ovenpå. Belægningen er ifølge Samsung Displays Hojung Kim særligt tilpasset elektroniske enheder, man har med sig på farten. Det skyldes ikke kun brudsikkerheden, men også at det er et let materiale, der stadig er hårdt og minder meget om glas.

Det er dog ikke kun i smartphones, Samsung har tænkt sig, at deres brudsikre skærm kan bruges. De vil også bruge dem til displays i biler, militærudstyr, håndholdte spilkonsoller og tablet PCere.

Se også: Test af Samsung mobiler

 

Godt med mere hårdføre mobiltelefoner

Med den rolle, smartphonen har fået i vores liv, hvor den både indeholder en masse oplysninger, er vores primære kommunikationsmiddel og så videre, lyder det jo dejligt, at Samsung vil være med til at gøre vores dyre apparater mere hårdføre.

For selvom vi elsker dem, ja så taber vi dem faktisk også ret ofte. Så måske kan Samsung spare os for dyre skærmreparationer.

Også Corning, der er selskabet bag Gorilla Glass, har netop præsenteret den nye generation, Gorilla Glass 6, der bliver ekstra hårdfør og kommer til at kunne klare op til 15 fald fra en meters højde. Ifølge Corning er det nye glas op til dobbelt så godt som den forrige generation. Det er dog langt fra så robust som skærmen fra Samsung, hvis Samsungs udmelding står til troende.

Se også: Nyheder om skærme