Samsung XCover 4: Robust mobil med Android 7.0
Med Samsung Galaxy Xcover 4 tilbyder Samsung nu ikke kun en robust mobil, men også generelt en bedre mobil end tidligere i denne kategori.
Galaxy Xcover 4 er robust og vandtæt
Galaxy XCover 4 har design, der er pænere end på tidligere Xcover-telefoner og samtidig har det fået forbedret greb og reducerede skærmkanter. Det robuste design giver et godt greb og med den nye Glove Mode-funktion kan man også bruge mobilen med handsker på.
Galaxy Xcover 4 er IP68-certificeret, så den er støv- og vandafvisende og kan være under vand i 30 minutter i op til 1,5 meters dybde.
Se også: Anmeldelse af Samsung mobiler
Batteriet kan let skiftes ud
En dejlig ting ved Xcover 4 er, at batteriet let kan pilles ud og erstattes med et nyt. Bagcoveret kan nemlig tages af.
Der sidder en knap på siden af telefonen, der kan indstilles til forskellige funktioner for at optimere brugen af mobilen mest mulig. Den kan for eksempel bruges til hurtigt at aktivere lommelygten.
Se også: Mobiltelefoner med bedst batteri
Forhøjet sikkerhed i mobilen
Samsung Knox 2.7. er indbygget i XCover 4. Samsung Knox er Samsungs system til højere sikkerhed af følsomme informationer på telefonen, for eksempel vigtige dokumenter eller billeder, som ikke må falde i hænderne på andre.
Se også: Sammenlign pris på Samsung mobiler
Specifikationer for den robuste mobil Galaxy Xcover 4
Galaxy Xcover 4 har derudover en række udmærkede specifikationer for denne type hårdføre telefoner
- Android 7.0
- 5 tommer HD TFT-skærm
- 13 megapixelkamera
- 16 GB hukommelse med plads til microSD-korthukommelse
- 2 GB RAM
- 1,4 GHz quad-core-processor
- Batteri på 2800 mAh
Lancering og pris på Galaxy Xcover 4
Samsung Galaxy XCover 4 vil være tilgængelig i butikkerne fra den 12. april til en vejledende pris på 2.199 kroner.
Se også: Nyheder om Samsung