Samsung: Profitten eksploderede i 4. kvartal 2017
Samsung er lige kommet med resultatet for fjerde kvartal af 2017. 61,8 milliarder dollars i indtjening med et driftsresultat på 11,4 milliarder dollars. Det er en stigning på henholdsvis 24 og 73 procent i forhold til samme periode sidste år.
Bag det gode resultat ligger et rigtigt godt salg af skærme og halvledere, samt et stigende salg af de dyre smartphones. Samtidig er salget af de billigere modeller faldet, men ikke nok til at resultere i et økonomisk fald. I perioden har Samsung desuden øget markedsføringen af deres dyre modeller.
OLED-skærme og hukommelseschips trækker op
Det er især Oled-skærme, Samsung har solgt mange af i dette sidste kvartal. Derudover er det først og fremmest hukommelseschips, Samsung har solgt mange af til andre producenter.
Smartphone-salget oplyser Samsung til at have været faldende i fjerde kvartal primært på grund af svigtende salg af low end telefoner. Derimod skulle salget at high end telefoner været godt med øget salg af topmodeller som Note8, uden at Samsung dog sætter tal på.
Galaxy S9 skal øge mobilomsætningen
Eksperterne forventer, at Samsungs kommende flagskib, Galaxy S9 kommer til at sælge bedre end sidste års model, Galaxy S8 til trods for, at den ikke ser ud til at komme med de mest opsigtsvækkende nyheder.
Også Samsung selv forventer øget indtjening på mobilfronten med lanceringen af Galaxy S9.
AI og IoT gør Samsung optimistiske
Samsung kigger også frem på andre fronter og er optimistiske for fremtiden og forventer øget efterspørgsel på for eksempel hukommelseschips, når efterspørgslen på på nye krævede applikationer og tjenester også stiger, særligt inden for AI og internet of things (IoT).