Samsungs profit i Q4 2017 stiger 73 procent til 15 mia. dollars

Samsung kommer ud af 4. kvartal 2017 med eksplosiv vækst i profitten og ventes at hente 15 milliarder dollars hjem i overskud - alligevel er markedet ikke tilfreds.

Samsungs profit i Q4 2017 stiger 73 procent til 15 mia. dollars

Selvom Samsung Electronics angiveligt ikke sælger helt så mange smartphones, som selskabet håber, så har sydkoreanerne en række andre tråde at trække i og det forventes, at Samsung kommer ud af fjerde kvartal 2017 med en vækst i overskuddet på 73 procent til 15 milliarder dollars. Det vurderer Yonhap Infomax.

De har talt med 19 finansielle analysefirmaer rundt om i verden og er kommet frem til de ovennævnte tal.

Se også: Køb Samsung Galaxy S8 med rabat

Havde forventet større vækst

Væksten på 73 procent er særligt imponerende set i lyset af, at selskabet har oplevet stærk vækst i det hele taget de sidste 12 måneder. Alligevel er markedet angiveligt ikke helt tilfreds med udviklingen, da man havde forventet en endnu større vækst.

Samsungs vækst i 4. kvartal kommer primært fra efterspørgslen på hukommelseschips og væksten på den front menes at fade ud i 2018, hvilket vil ramme bundlinjen hos selskabet. Selvom Samsung vurderes at kunne holde positionen som verdens største producent af hukommelseschips, så vil efterspørgslen falde og det vurderes som usandsynligt, at Samsung kan sætte nye kvartalsrekorder de kommende år, lyder det fra markedsanalytikere.

Se også: Test af Samsung Galaxy S8

 

Samsung Galaxy S9 pg S9+ er næste topmodeller

Samsung Electronics er verdens største tech-selskab målt på omsætning og har 188.000 ansatte i 50 lande. Udover hukommelseschips, processorer og mobiltelefoner producerer selskabet også mobilskærme, fladskærms-tv, harddiske, computere, dvd-afspillere, tv’er, videomaskiner, videokameraer, mikrobølgeovne, hårde hvidevarer og printere.

Samsungs nye mobilflagskibe Galaxy S9 og S9+ ventes at blive præsenteret på MWC 2018 sidst  februar.

Se også: Nyheder om Samsung

kilde