Skærmekspert: “Galaxy S6 har den bedste skærm nogensinde”
Skærmteknikken OLED har nu overhalet LCD, når det gælder skærmkvalitet, mener skærmkalibreringsselskabet Displaymate. Direktør og ekspert i selskabet, Raymond Soneira, gennemførte test med Samsung Galaxy S6 og S6 Edge og sammenlignede med iPhone 6 og iPhone 6 Plus.
Ser man på deres skærme fra en 30 graders vinkel, så taber Galaxy S6 kun 19 procent af lyset, mens iPhone 6 Plus taber op til 59 procent af lyset.
Det er også værd at nævne, at iPhone 6 og iPhone 6 Plus taber over 10 procent synligt lys fra lodret til horisontal visning ved 30 graders vinkel.
Se prisguide: Find bedste pris på Samsung Galaxy S6.
Bedste skærm nogensinde
Både Galaxy Note 4 og Galaxy S6 har skærme der tilpasser sig med bred farveskala. Det betyder, at skærmen tilpasser sig alt efter det, der vises samt omgivelserne, som lyssensorerne registrerer.
Ifølge undersøgelsen er Galaxy S6 20 procent mindre strømkrævende end Galaxy S5. Alligevel noterer Displaymate at billedkvaliteten er mere end godkendt.
Displaymate siger, at Galaxy S6 har den skarpeste og bedste skærm på en mobil de nogensinde har testet og at billedet er visuelt perfekt.
Se også: Billeder taget med Galaxy S6.