Specifikationer på Samsungs kæmpe tablet lækket
Ved lanceringen af uret Gear S2 afsluttede Samsung med et hinte om et nyt produkt, en tablet der siges at få en skærm på hele 18,2 tommer.
Kæmpe tablet intet multimediemonster
Nu er specifikationerne på denne tablet dukket op på benchmarksitet GFXBench, og dem, der forventede et multimediemonster, bliver nok skuffede.
Hvis specifikationerne passer, har tabletten kun 1920 x 1080 pixel. På en mindre skærm er det fuldt ud tilstrækkeligt, men på en så stor skærm betyder det 125 pixel per tomme, et tal så lavt, at man ikke engang finder det på de billigste tablets og telefoner i dag. Regn med synlige pixels.
Se også: Test af nyeste Samsung mobiler
Kun 2 GB RAM
Med tanke på skærmopløsningen er også de øvrige specifikationer middelmådige. Chippen er ganske vist en ny octo core Exynos-chip fra Samsung selv, men 2 GB RAM / arbejdshukommelse plejer at være lige lidt nok til en skærm med full HD-opløsning.
Derudover ventes Galaxy View at få målene 451,8 x 275,8 x 11,9 mm og et batteri på 5.300 mAh. Tabletten har allerede passeret flere myndighedscertificeringer, så den kommer nok snart på markedet.
Læs også: Nyheder og rygter om Samsung
Fortsættelse følger
Næste fortælling om sagen finder du her. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 1/10/2015 fik historien nyt liv med en artikel med tematikken Pixel C – Googles første egen tablet – Historien kan du læse her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Tablet..