Test på video: Samsung Galaxy Fold
Samsung Galaxy Fold er den første mobil på markedet med det nye folde-ud format, hvor man kan få en noget større skærm end hidtil på en mobil. Første forsøg fra Samsung fejlede på grund af designproblemer med skærmen, men nu er en opdateret version kommet på markedet og den gør det grundlæggende rigtig godt.
Test af Samsung Galaxy Fold
Det store skærmformat, når den er slået ud, løfter gaming og video til nye højder og der er virkelig gode muligheder for multitasking med flere apps i gang på samme tid på samme skærmbillede.
Men der er også mange andre fornøjelige og praktiske ting, der gør Galaxy Fold til en rigtig positiv oplevelse. Alt er dog ikke lutter lagkage – selv en mobil til 16.000 kroner har sine udfordringer.
Se vores test af Samsung Galaxy Fold på video øverst i artiklen.
Pris på Samsung Galaxy Fold
Den nye Fold er netop kommet til salg i Danmark og herhjemme er det kun YouSee blandt de danske teleselskaber, der sælger telefonen. Det skyldes, at der stilles høje krav til samarbedspartnere, der ønsker at sælge den, blandt andet at sælgerne skal sætte sig ekstra grundigt ind i produktet. Det er heller ikke alle YouSee-butikker, der sælger telefonen, det er kun få udvalgte rundt om i landet.
Den vejledende pris på Samsung Galaxy Fold er knap 16.000 kroner, men det inkluderer så også et sæt Galaxy Buds – Samsungs true wireless headset – samt et år Samsung Care+ med ekstra service til telefonen.
Se også: Nyheder om Samsung