Test: Samsung Galaxy Note 8 er ekstremt hårdfør
Samsung Galaxy Note 8 er allerede landet hos de første brugere og også hos den berygtede YouTube-kanal JerryRigEverything. Selve kanalen er i sig selv ikke farlig, men elsker man spritny elektronik, så kan det gøre ondt at se folkene på kanalen ødelægge dem med vilje. Men det sker dog i en god sags tjeneste – nemlig for at finde ud af, hvor hårdføre for eksempel nye telefoner er.
Se også: Pris på Samsung Note 8
Hvor hårdfør er Samsung Note 8?
Denne gang er turen kommet til Samsung Galay Note 8. Umiddelbart vil man tro, at Note 8 ikke er synderlig hårdfør med front og bagside i glas, stort kamera på bagsiden, der kan blive ridset og en størrelse, hvor den kan være lidt akavet at bære og derfor er i fare for at blive tabt.
Men det er altid dejligt at blive overrasket og Note 8 har da også noget, der taler for, at den skal være hårdfør. Gorilla Glass 5 sørger for, at de fleste hverdags ting, den kommer i berøring med, ikke laver ridser, for eksempel nøgle og småsten man kan have i lommen. Kameraet er også betrukket med samme form for beskyttelse, så her er det også svært at lave ridser.
Dog står det klart, at fingeraftryksscanneren er følsom og ridses let, men det har angiveligt ingen betydning for dens brug – den virker selvom den er ridset.
Se også: Guide til Samsung Galaxy Note 8
Test af Samsung Galaxy Note 8
Her på redaktionen er vi ret begejstrede for Galaxy Note 8. Den har en høj pris, men man får også det ypperste, man kan forvente af en mobil i dag. Stor og meget skarp skærm, super godt kamera, lang batteritid og rigtig hurtig lyn opladning, hurtig brugerflade og innovative ting som en fremragende og ekstremt hurtig ansigtsscanner > læs vores test og anmeldelse af Note 8.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 8