Tidlige rapporter: Så godt solgte Galaxy S5 ved salgsstart
Analytikere har i nogen tid efterhånden advaret mod, at markedet for avancerede smartphone – læs topmodellerne – er ved at være mættet. Derfor har mange været nysgerrige efter at vide, hvordan det er gået for salget af Galaxy S5.
Telefonen blev sat til salg i starten af april, men vi har endnu ikke fået officielle salgstal fra Samsung. Tidlige rapporter indikerer dog, at Samsung ikke har meget at være bekymret om.
“Galaxy S5 sælger betydeligt hurtigere end Galaxy S4”
Ifølge de engelske operatører Phones 4U og Carphone Warehouse (sidstnævnte har en samarbejdsaftale med Samsung, hvor de udover at have egne butikker også driver særskilte Samsung-butikker) skulle de have solgt mere end dobbelt så mange Galaxy S5-modeller sammenlignet med Galaxy S4 i løbet af den første salgsdag. Det skriver Cnet.
I Europa skulle salgstallene være mellem 30 og 100 procentenheder højere sammenlignet med salgstallene for Galaxy S4 det første døgn, Galaxy S5 var sat til salg, skriver ZDNet Korea.
Prissammenligning: Bedste pris Samsung Galaxy S5
Samsung forventer selv at sælge 35 millioner Galaxy S5-enheder i løbet af andet kvartal i år, men Samsung vil ikke gå ud med salgstal endnu for Galaxy S5, da den kun har været sat til salg globalt i knap et par uger.