3 ting du måske ikke vidste om Samsung Galaxy S8

Selvom vi ved en masse ting om Galaxy S8, så er der nogle ting, der går lidt under radaren. Her tager vi et kig på tre ting, som du måske ikke vidste om Galaxy S8.

3 ting du måske ikke vidste om Samsung Galaxy S8

Inden Galaxy S8 officielt blev lanceret d. 29. marts i New York, vidste vi allerede en hel del, som blev bekræftet ved præsentationen.

Selvfølgelig var der også nogle detaljer, som vi ikke vidste. Vi har fundet tre ting frem, som vi mener fremtidige ejere af Galaxy S8 gerne vil vide noget om.

Se også: Billig pris på Galaxy S8

Længere batterilevetid

Batteriet er, noget skuffende, ikke blevet større i Galaxy S8 og S8+. Den mindre model kommer med et batteri på 3000 mAh, ligesom på Galaxy S7. Den store model, Galaxy S8, kommer med et batteri på 3.500mAh, som faktisk er 100 mAh mindre end på Galaxy S7 Edge.

Alligevel kan der være noget at glæde sig over ved batteriet på Galaxy S8. Android Police fortæller nemlig, at batteriet vil være bedre til at bevare kapaciteten af batteriet. Det betyder, at der efter et år stadig vil være 95 procent af batterikapaciteten tilbage. På Galaxy S7 lå den på cirka 80 procent efter et år.

Rundt regnet betyder det, at efter et års tid, har man stadig et batteri på 2.850 mAh på Galaxy S8, mens man er helt nede på 2.400 mAh på en Galaxy S7.

Se også: Test af Samsung Galaxy S8

Hurtigere brugerfalde

Galaxy S8 kommer med en opgradering i UFS (Universal Flash Storage), nemlig den der hedder UFS 2.1. Den tidligere version, som blev introduceret på Galaxy S6, hedder UFS 2.0.

Med UFS 2.1 vil programmer åbne hurtigere, multitasking skulle blive hurtigere og det samme vil overførsel af filer. I forhold til billeder, så skulle UFS 2.1 også hjælpe, når man tager mange billeder af gangen, også kaldet Burst Shot, og panoramabilleder skulle hurtigere sættes sammen.

Se også: Galaxy S8 vs iPhone 7

Bluetooth 5.0

Galaxy S8 kommer med bluetooth 5.0 og det giver en række fordele. Rækkevidden bliver øget fire gange med bluetooth 5.0, og går dermed fra ca 10 meter op mod 40 meters afstand. Det vil også være muligt at koble flere enheder op til samme bluetooth forbindelse, så det er muligt at have en højttaler i køkkenet og en i stuen, der spiller på samme tid.

Galaxy S8 kommer også med den funktion, at man kan vælge præcis, hvilke apps der kan få lov til at give lyd til højtaleren. Et eksempel kunne være, at man har sat baggrundsmusik på, men også gerne lige vil se en YouTube video uden at afbryde musikken, så kan det altså sagtens lade sig gøre.

Det kræver dog, at man har kompatible enheder med bluetooth 5.0, så det er lige en ekstra investering, man skal gøre.

Se også: Nyheder om Samsung