X Factor-vært Melvin Kakooza og Samsung i samarbejde
Samsung har indgået et samarbejde med komiker, TV-vært og skuespiller, Melvin Kakooza. Det sker som en del af konceptet ”Do What You Can’t”, vil Melvin Kakooza i 2021 være med til at udfordre og teste Samsungs produkter på “en helt ny måde”.
“2020 har været et svært år for mange, men nu skal vi rette blikket mod lysere tider. Vores ambition sammen med Melvin er at sætte fokus på at gøre det umulige muligt”, siger Claus Holm, IM Director & Country Manager Denmark.
Melvin Kakooza i samarbejde med Samsung
Sammen med Samsung vil Melvin gennem en serie på seks episoder sætte fokus på nye, måske endda ekstreme, måder at udfordre teknologi på. Ambitionen er, at både Melvin og produkterne bliver sat i situationer, de aldrig har været i før.
Melvin Kakooza har, oplyser Samsung i hvert fald, altid været Samsung-bruger og har en stor interesse for teknologi og gadgets.
“Jeg er meget interesseret i teknologi og gadgets. Og så har jeg bare rigtig mange Samsung produkter. Så det er det perfekte match”, siger Melvin Kakooza.
“Der er mange ting inden for teknologi, som vi tager for givet. For eksempel at vi har et kamera, der er med til at forevige et moment. Det vil jeg gerne være med til at brede ud og også vise, at Samsung som firma ikke bare er ’corporate’, men at de gerne vil række ud og sætte fokus på drømme og historier”.
Se også: Find bedste priser på Samsung telefoner
Nyt vært i X Factor
Melvin Kakooza vandt i 2017 DM i stand-up. Under lock-down i marts 2020 bragte Melvin danskerne sammen, da han arrangerede morgenfitness og musikquiz, hvor alle kunne være med. Flere end 100.000 så med, når han hver dag livestreamede fra sin Instagram profil. Den foreløbige kulmination er hans nye rolle som vært i den kommende sæson af X Factor.
De seks afsnit vil udkomme i løbet af 2021. Det første afsnit vil kunne ses på Samsungs hjemmeside til foråret.
Se også: Nyheder om mobilbranchen