Yousee og TDC også klar med Galaxy S7 og S7 Edge
Samsung Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge blev lanceret den 21. februar i Barcelona og fik ekstremt positiv feedback og nu er de fleste medier også kommet med test og anmeldelser af Galaxy S7 g S7 Edge – også her med virkelig positiv vibe.
Og når det regner på præsten, så drypper det også på degnen, som man siger. Også selvom der skal kæmpes for det med andre. I hvert fald har de fleste danske teleselskaber forsøgt at lukrere lidt på den positive omtale, der er faldet af til Samsungs nye topmodeller – undtagen Yousee Mobil og TDC. Der har været helt stille fra deres side på den front og man har ikke hidtil kunnet spotte Galaxy S7 og S7 Edge på deres hjemmeside.
Se også: Mobilabonnementsguide – de bedste priser
Yousee Mobil og TDC får også Galaxy S7
Men nu bekræfter TDC overfor mobil.nu, at de selvfølgelig får dem i sortiment. Yousee Mobil er således klar til at sælge den fra i dag og de når dermed at komme med på bølgen med det gratis Gear VR virtual reality headset, der følger med alle de nye S7’ere, der forudbestilles senest i dag.
Se priserne for Galaxy S7 og S7 Edge hos Yousee Mobil.
TDC er klar til at sælge de to nye modeller fra den 11. april – altså fra og med i morgen. Fra i morgen kan du så se prisen for S7 og S7 Edge hos TDC.
Se også: Anmeldelse af Galaxy S7 Edge